Denne Ph.d.-afhandling er et bidrag til diskussioner om personligt ansvar i relation til fordelingsretfærdighed i sundhed og sygdomsbehandling. Den er et bidrag til politisk filosofi i almindelighed, men i særdeleshed til luck egalitaristisk teori. Jeg besvarer følgende tre spørgsmål: 1) Hvilken rolle bør personligt ansvar spille i relation til fordelingsretfærdighed i sundhed og sygdomsbehandling? 2) Er individer selv ansvarlige for deres egen sundhedstilstand? Og 3) hvis individer selv er ansvarlige for deres egen sundhedstilstand, hvilke implikationer har dette så i forhold til deres omkostningsansvar? Afhandlingen består af fire artikler, men jeg tilbyder først en general introduktion, et afsnit om forskellige effektivitets-baserede grunde til at holde individer omkostningsansvarlige for adfærd, som leder til øget risiko for sygdomme, og et afsnit om den metode jeg anvender. I min første artikel anvender jeg de seneste diskussioner om ansvar i politisk filosofi på emner vedrørende social ulighed i sundhed, og adgang til sygdomsbehandling. Jeg argumenterer for, at fordelingsretfærdighed i sundhed og sygdomsbehandling bør være sensitiv til ansvar, men også, at individer, på det mest fundamentale niveau, aldrig er ansvarlige på en sådan måde, at appeller til individers eget ansvar kan retfærdiggøre ulighed. Dette forklarer hvorfor vi skal give lige adgang til sygdomsbehandling - også til individer som er syge, som følge af (blandt andet) valg af livsstil. Det forklarer også, hvorfor vi har retfærdighedsbaserede grunde til at reducere social ulighed i sundhed. I min anden artikel undersøger jeg, og (delvist) argumenterer imod, et forslag fremsat af Shlomi Segall, om at bytte ideen om ansvar ud med en ide om rimelig undgålighed i luck egalitaristisk teori. Jeg argumenterer også for, at størrelsen af sundhedsudgifter, som er relateret til rygning og fedme, er relevant i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt samfundet med rimelighed kan forvente, at individer undgår rygning og fedme. I min tredje artikel spørger jeg til, hvad det fundamentalt set kræver, for at et individ er ansvarligt for sin egen overvægt eller fedme. Jeg undersøger filosofiens tre grundlæggende tilgange til spørgsmålet om ansvar. For at illustrere implikationerne af hver af disse, introducerer jeg en (kunstig) test-person, som spiser for mange fedtholdige kager, og jeg viser, hvad hver af disse tilgange til ansvar kræver, for at denne person er ansvarlig for overvægt og fedme. Kun en af disse tilgange kan imidlertid retfærdiggøre den meget udbredte intuition, at kausal indflydelse på overvægt og fedme, såsom genetiske dispositioner og sociale omstændigheder, reducerer eller underminerer personligt ansvar. Men denne tilgang til ansvar leder, med meget stor sandsynlighed, til den konklusion, at personligt ansvar, helt generelt, er en umulighed. Ikke desto mindre argumenterer jeg for, at denne tilgang er plausibel. Jeg fortsætter dog under den antagelse, at ansvar er muligt, og tilbyder en fjerde artikel om forholdet mellem ansvar (for egen sundhed) og omkostningsansvar (for omkostninger til sygdomsbehandling). Jeg diskuterer, hvad det vil sige at være en (økonomisk) byrde for sundhedssystemet, fordi, som jeg argumenterer for, hvis et individ ikke er nogen økonomisk byrde, så er der heller ikke retfærdigheds-baserede grunde til at holde det omkostningsansvarligt, uanset om det, det er ansvarligt for, på triviel vis, medfører omkostninger. Jeg argumenterer for, at vi skal forstå ideen om en byrde ved at sammenligne aktuelle omkostninger, som er ansvarspådragende, med kontra-faktiske omkostninger, som ikke er ansvarspådragende.
| Identifer | oai:union.ndltd.org:CCSD/oai:tel.archives-ouvertes.fr:tel-00843510 |
| Date | 31 May 2013 |
| Creators | Andersen, Martin Marchman |
| Source Sets | CCSD theses-EN-ligne, France |
| Language | English |
| Detected Language | Danish |
| Type | PhD thesis |
Page generated in 0.0019 seconds