På godt ti år er størstedelen af de danske fiskeressourcer blevet privatiseret og givet til de enkeltefartøjsejere som privat ejendom. Fiskekvoterne, der førvar et forvaltningsredskab, er pludselig bleveten handelsvare der kan handles og lejes frem og tilbage mellem bådejerne. På den måde er kvotemarkedet blevet det nye bærende princip for fiskeriets forvaltning, og fiskeriet har efterfølgende gennemgået en omfattende socio økonomisk og kulturel forandring. Det er denne forandringsproces som dokumenteres, undersøges og udforskes i afhandling en. I den forbindelse er afhandlingen et etnologisk bidrag til et forskningsfelt præget af økonomer og ressourceforvaltere, og afhandlingen peger på en markantkløft mellem dem der forvalter fiskeriet og det som de forvalter. For fiskerne betød det nye kvotemarked også en ny frihed. Efter flere årtier, hvor fiskerne var underlagt den biovidenskabelige forvaltning af fiskeriet, genopstod en række fartøjsejere nu som "finanskaptajner". Med det nye marked investerede de og udvidede deres fiskerivirksomheder, på bekostning af mange andre som valgte at sælge deres kvoter. Men fiskekvoter er ikke nogen almindelig vare, og biologiske udsving, politiske brydninger og voksende monopoler udgør lige så stor en risiko som de giver mulighed for gevinster.