Baggrund. Faldulykker blandt gamle mennesker er et folkesundhedsproblem i Danmark, Norden såvel som i den vestlige verden. Forebyggelse af fald har været grebet an i en befolkningsorienteret adfærdsmotiverendeog –regulerende modus. Denne faldforebyggelsestankegang er i opbrud. Formål. At beskrive hvorledes fald,faldhændelser og at miste balanceopleves og håndteres af gamle mennesker, der bor i selvstændig bolig. Studiet har ligeledes fokus på at undersøge sammenhænge i den faldforebyggende indsats med udgangspunkt i hvad de, der er faldet, har oplevet. Studiet bidragertil udvikling af sundhedsfremmende og faldforebyggende indsats i forhold til den enkelte og til den samlede indsats. Metode. Afhandlingenbygger på fire delstudier (I-IV). I de fire studier anvendes fortolkende fænomenologiskfilosofisk tilgang og analytisk metode. I et studie (III) sker det i en case study ramme og er suppleret med kritisk diskursanalytisk analyse og fortolkning af dokumenter. I alt blev ni kvinder og fire mænd (75-94 år) narrativt interviewetom at falde. To social-og sundhedshjælperen blev individuelt interviewet, de deltog også i fokusgruppeinterview sammen med to social-og sundhedsassistent kolleger og en sygeplejerske, der alle kom ihovedpersonernes hjem irelation til den faldforebyggende indsats. Resultater. For at kunne håndtere det sårbare, skrøbeligeog dødens nærhed ved fald udviklede fortællerne forskellige metoder til at klare situationer for at kunne tilpasse egne ressourcer til konteksten og opnå følelser af velvære (I). Frygt eller bekymring for at falde var altid usynligt tilstede og blev håndteret forskelligt. På den ene side blev frygten konkretiseret i en bekymring for at befinde sig i en nedværdigende situation på den anden side var frygten en eksistentiel udfordring og tegn på dødens nærhed (II). Hovedpersonerne forventede personlige relationer, indflydelse og valgmuligheder i samarbejdet med sundhedspersonale om forebyggelseaf fald. Løsninger skulle forhandles og balancerede mellem professionel og personlig omsorg (III). De, der var faldet viste ikke stor appetit på mad men spiste for at være i live. Appetitten viste sig i at have indflydelse i sociale relationer både til social-og sundhedspersonalet, til familie og naboer og med udgangspunkt i oplevelse af sociale tilhørsforhold have samfundsmæssig indflydelse. Konklusion. Forebyggelse af fald må fremover indebære også sundhedsfremmetankegang og tager udgangspunkt i betydninger og kontekst for på denne måde ikke blotat være multifaktoriel, men også multidimensionel med eksistentielt perspektiv / Background. Falls among older persons are a public health problem in Denmark, the Nordic countries and the rest of the Western world. In a population perspective fall-prevention has been characterised by an individual behavioural modificationand a regulating mode. This kind of fall-prevention discourseis nowbreaking up. Aim. To describe how community-dwelling older adults experience and handle falls, falling and loss ofbalance. The focus is also on examination offalls as contextual phenomena with the older adults’ experiences. This study will contribute to develop health promotion and fall-prevention to individuals and to the fall-prevention as so. Methodology. This thesis consists offour studies/articles (I-IV). Interpretative phenomenology as philosophical and analytical method was used. In one study (III) case study methodwas used as a framework,complemented bycritical discourse-analytic interpretation of documents. Within thefour studies nine women and four men (75-94 years old) were interviewed in narrative in-depth interviews about falling. In article III,five health and social workers and a nurse were interviewed. Results. In coping withfalling accidents, vulnerability, frailty and death imminence the participants developed various methods ofmanagingeveryday lifeat home. They describedadaptive resourcesused to achieve an adequate quality oflife andexperiencea feeling of well-being (I). Fear of fallingwas always present and was met in differentways. On one handwas worry aboutungraceful situationsnot able to manage on your own; on the other hand was the willto live with the fear.(II). The two protagonists, dependent onhome-care developed their own strategies for preventingfalls. The health professionals created a supportive network; a platform of continuity where the efforts of the older persons and the staff complemented each other. The staff had no clear approachto addressing issues raised by accidental falls or the prevention of falls (III).Eating and appetite on foodwerenot trivial everyday routines. The participants showed no particular interest in eating but ateto stay alive. Even if they had little appetite forfood, the participants showed great appetite forestablishing social relationships withfamily, neighbours and health care staff,as well as appetite forestablishing an influence in these relations and in local communities and society. Conclusion. In the future,fall-prevention must takea health promotion approach and contextualise falling accidents withexperiences and meanings as point of reference. Fall-prevention will be not only multifactorial,but also multidimenssional and existential