Formålet: Formålet er, at få viden om hvordan sundhedskoordinatorfunktionen i folkeskolen opfattes ud fra ledelsens, lærerkollegernes og koordinatorernes eget perspektiv, herunder hvordan opfattes skolens ansvar for at fremme sundhed og trivsel for eleverne, og hvilke styrker og barrierer funktionen har som fremmer implementering af handleplanens mål. Metode: Der blev gennemført 3 fokusinterviews med henholdsvis lærere og sundhedskoordinatorer og 4 individuelle interviews med ledere efter en semistruktureret interviewguide. Fænomenografi blev anvendt som analysemetode. Resultat: Der fremkom 4 beskrivende kategorier og 12 delkategorier. De 4 beskrivende kategorier var: Skolen har en opgave; En vigtig nøgleperson; Ledelse har betydning og Det flytter sig. Der var en fælles opfattelse af, at skolen har en meningsfuld rolle i at fremme børns sundhed og trivsel. Informanterne taler udfra WHO´s positive og brede sundhedsbegreb. Indsatsen skal være flerstrenget og kræver en klar prioritering og lang implementeringsperiode.Lærerne oplever, at sundhedskoordinatoren holder fokus og støtter dem i deres arbejde, og lederne opfatter dem som understøttende i deres ledelsesfunktion. Koordinatorerne skal have de fornødne kompetencer, og rammer for deres opgaveløsning. Koordinatorerne beskriver i højere grad deres erfaringer og viden med sundhedsfremmende og sundhedspædagogiske termer.Sundhedskoordinatorerne beskriver positiv betydning af en engageret ledelsesopbakning. Der er sket en positiv holdningsændring til både sundhedskoordinatorerne, og den lange række indsatser de har bidraget til eller stået for. Konklusion: At arbejde med at fremme sundhed og trivsel i folkeskolen opleves som en meningsfuld opgave og informanterne er bevidste om skolens rolle og ansvar. Der er brug for både en tydelig politisk og ledelsesmæssig prioritering for at komme på skolernes dagsorden og tilstrækkelig tid til implementering. Sundhedskoordinatorfunktionen opleves som en nyttig ressource af alle informanter. Setting tilgangens mange elementer genkendes af informanterne, og foreslås derfor som en hensigtsmæssig ramme for det videre arbejde. / Purpose: This study aimed to increase understanding by management, teachers and healthcoordinators regarding the role of health coordinators in schools and to investigate schools’responsibility in promoting student health and well-being. The aim was also to identify thestrengths and barriers of health coordinators regarding implementation of a program ofaction. Methods: Based on semi-structured interview guides, three qualitative focus groupinterviews and four individual interviews were conducted with managers, teachers andhealth coordinators at a total of four schools. The method of analysis wasphenomenography. Results: 4 categories and 12 subcategories were developed. Categoriesincluded (i) the school has a task, (ii) an important key person, (iii) management matters,and (iv) it makes a difference. All informants agreed that school plays a meaningful role inpromoting children’s health and well-being. The informants use the broad and positivehealth concept exemplified by the World Health Organization. The measure must bemultifaceted, demand a clear priority, and provide an extensive implementation period. Theteachers as health coordinators must have the right qualifications and operate within a fixedstructure. Management predominantly viewed health coordinators as supportive, andteachers expected health coordinators to maintain focus and support them in their jobs.When describing their experiences and knowledge, health coordinators frequently usedhealth promotion and education terminology. They also viewed leaders’ support as essential.The results show a positive change in attitude toward the health coordinator function anddescribe different initiatives implemented by health coordinators. Conclusion: Promoting health and well-being in schools is a meaningful job that requiresschools to provide clear political and managerial priorities and sufficient time forimplementation. All informants recognized the usefulness of the health coordinator’s role.Informants recognized that the setting approach includes many elements that provide asuitable frame for continued effort. / <p>ISBN 978-91-86739-63-8</p>

Baggrund: Kalaallit Nunaat (Grønland) har opbygget en unik organisering af det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, hvor centralt og lokalt niveau er forbundet gennem et forebyggelsesudvalg og en forebyggelseskonsulent i hver kommune. Paarisa, Center for Folkesundhed, havde lederskabet og har udviklet en uddannelse for forebyggelseskonsulenterne.     Formål: At samle og analysere indhentede erfaringer fra arbejdet med organiseringen af det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i perioden 1996 til 2007.   Metode: Officielle dokumenter blev analyseret ved et retrospektivt, deskriptivt og eksplorativt casestudie. Semistrukturerede interviews med udvalgte nøglepersoner og anbefalinger til det fremtidige forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, som blev givet af forebyggelses-konsulenterne på et seminar i 2007, blev ligeledes inkluderet. Endelig blev der gennemført et litteraturstudie med henblik på at analysere partnerskaber som et redskab til at højne folkesundheden. Dette studie blev anvendt til triangulering af resultaterne.   Resultater: For at fremme af folkesundheden lokalt skal der arbejdes tværsektorielt og være vilje til koordinering og samarbejde. Dette kan ske ved netværksarbejde, men formelle partnerskaber anbefales. For at opnå succes, skal der desuden være forbindelse mellem centralt og lokalt niveau / Background: Kalaallit Nunaat (Greenland) has built up a unique organization of the preventive and health promotion work in which central and local level are linked through a preventive board and a consultant in each municipality. Paarisa, the Public Health Center, had the leadership and developed an education for the local consultants.   Aim: To collect and analyze acquired experiences of the process of organizing the preventive and health promotive work in the period from 1996 to 2007.   Method: Official documents were analyzed in a retrospective, descriptive and explorative case study. Semi-structured qualitative interviews with key-persons and recommendations to the future preventive and health promotion work provided by the preventive consultants at a seminar in 2007 were likewise included. A literature study was conducted in order to analyze partnerships as a tool to strengthen public health. This study was used for triangulation of the results.   Results: In order to promote public health locally, it is necessary to work cross-sectorial and have the will to coordinate and cooperate. This can be in form of networking, but formal partnerships are recommended. To achieve success, there should be connections between central and local level. / <p>ISBN 978-91-85721-91-7</p>

Formål:Formålet med studiet var at få en forståelse af hvordan hygiejnesygeplejersker i Danmark oplever, at de nationale infektionshygiejniske retningslinjer er anvendelige og relevante i arbejdet med at forebygge smitte med antibiotikaresistente bakterier. Desuden var der en forventning om, at studiet kunne belyse om der var behov for eller ønske om at optimere eller revurdere det infektionshygiejniske fokus på forebyggelse af smitte med antibiotikaresistente bakterier i forhold til de generelle og supplerende infektionshygiejniske retningslinjer. Metode: Studiet var et kvalitativ studie, hvor det empiriske materiale blev indsamlet i fem fokusgruppeinterviews med i alt 24 danske hygiejnesygeplejersker Til analysen blev der anvendt systematisk tekstkondensering. Den teoretiske og begrebsmæssige ramme omfattede Antonovsky`s teori om Salutogenese, Kommunikation, og Health literacy. Resultater: Hygiejnesygeplejerskerne fandt varierende støtte i retningslinjerne, som de opfattede som deres teoretiske fundament og som den ramme, de arbejdede ud fra. Deoplevededesuden en stor udfordring i at få de nationale retningslinjer gjort anvendelige i praksis. Dele af sundheds-personalet havde ikke de fornødne forudsætninger for at kunne læse og forståden skrevne tekst, bl.a. fordi demanglede grundlæggende viden om hygiejne. Der var derfor enighed om at retningslinjerne ikke kunne stå alene, men skulle oversættes og suppleres med tilstedeværelse i praksis. Kendskabet og tilgængeligheden til retningslinjerne varierede hos sundhedspersonalet ogdettevar,sammenholdt med hospitalernes indretning og økonomiske prioritering,med til at gøre retningslinjernes anvendelighed i praksis problematisk. Samtidig udtrykte hygiejnesygeplejerskerne manglende tillid til udviklingen afretningslinjerne og opfordrede til nytænkning, specielt mindre fokus på de supplerende og øget fokuspå de generelle retningslinjer. Konklusion: Der er behov for at revurderefokus for forebyggelse af smitte med antibiotikaresistente bakterier. Desuden bør man fra national side initiere et samarbejde som kan optimere indhold, kommunikation og layout af de infektionshygiejniske retningslinjer for derigennem at gøre dem mere forståelige, anvendelige og relevante i arbejdet med at forebygge smitte med antibiotika-resistente bakterier. / Objectives:This study aimed to understandwhetherinfection control nurses in Denmark considerthe national guidelines on infection control asuseful and relevant regarding multi-drug resistant microorganisms. We also aimedto identify potential needs and wishes to optimizeor reconsider the general and supplementary guidelines on infection controlas applied to preventing multi-drug resistant microorganisms. Methods: This qualitative study collected data from 24 Danish infection control nursesin 5 focus group discussions. Data was analyzedusing systematic text condensation. The theoretical and conceptual frame included Antonovsky’s theory of salutogenesis, communication, and health literacy. Results: Participants experienced varying levels of support from the guidelines,but mainly perceived them as a theoretical foundation and framework. They saw a great challenge in making the guidelines understandable in practice. Due to language difficulties and lake of helth literacy, some health care professionals lacked elementary knowledge of hygiene because they were unable to read and understand the text. Accordingly, the guidelines required translation and follow up in practice. The health care professionals’ knowledge and ability to access the guidelines also varied. Combined these challenges with hospitals’ arrangements and economic priorities,the guidelines’practicability was problematic. Furthermore, participants distrusted the guidelines’development processand called a new perspective that focuses less focus on making more supplementary guidelines and instead focus more on the general guidelines. Conclusions: Denmark should reconsider its level of focus on preventing multi-drug resistant microorganisms. A national collaboration could optimizethe contents, layout, and communication of the guidelines to make them understandable, useful,and relevant in preventing infections caused by multi-drug resistant microorganisms / <p>ISBN 978-91-86739-84-3</p>

Baggrund og Formål: Studier har vist at cancer patienter,der oplever kvalme under kemoterapibehandling,har en nedsat livskvalitet. Formålet med dette studie har væretat beskrive,hvordan cancerpatienter opleverkemoterapi-induceret kvalme og hvilke copingstrategier, de anvenderfor at håndtere og kontrollere kvalme. Metode:Der blev foretaget en kvalitativ dagborgsundersøgelse med 14 brystcancer patienter i adjuverende kemoterapibehandling på et universitetshospital i Danmark. Kvalitativ indholdsanalyse blev anvendt som analysemetode. Hovedresultat: Gennem analysen fremkom både et manifest og latent indhold,som beskrev patienterneserfaringer med og reflektioner over oplevelsen af kemoterapi-induceret kvalme. Der blev dannet fem kategorier,appetit, lokalisation, karakter, intensitet ogvarighed.Det latente indhold af disse kategorier blev beskrevet i temaet: kvalme er en fysisk oplevelse med komplekse og modstridende fornemmelser.Patienternes copingstrategier identificeredes gennemseks underkategorierog to kategorier. De to kategoriervar: at struktuere hverdagen med kvalme og at ændre fokus. Patienterne anvendte copingstrategier fra begge kategorier for at opnå kontrol over situationen og genoprette et velbefindende. Konklusion: Idette studie beskrivercancer patienterkemoterapi-induceret kvalme som en kompleks fysisk oplevelse, der håndteresved hjælp afen bred vifte af copingstrategier. Patientinddragelse er en mulig strategi i udviklingen afsundhedsfremmende aktiviteter,der kan højnelivskvaliteten hoscancerpatienter, somoplever kvalme i forbindelsen med kemoterapibehandlingen / Background and Aim: Several studies have reported low quality of life among cancer patients with chemotherapy-induced nausea.This study aimed to describe cancer patients’ perception of chemotherapy-induced nausea and the coping strategies used to ease nausea during chemotherapy. Method: Fourteenfemale cancer patients undergoing chemotherapy in a Danish university hospital participated in this study.Data were extracted from diaries, followed byqualitative content analysis. Result: Data analysis comprised both manifest and latent content and revealed the patients’ own experiences of and reflection about perceived chemotherapy-induced nausea.Five categories,appetite, localization, character, intensity, and durationemerged. The latent content of these categories is described by the theme: nausea is a physical experience of complex and contradictory sensations. The results also identified six subcategories and comprised two main categories, which described the women ́s coping strategies: structuring everyday life with nausea and shifting focus. To manage nausea, patients’ employed coping strategies from both categories. Conclusion: This study used patients’ own assessments to understand both the complexity of nausea and the patients’ description of coping with nausea. A strategy involving patient participation might helpto create health promotion activities that increase quality of life among patients with chemotherapy-induced nausea / <p>ISBN 978-91-86739-45-4</p>

Baggrund. Faldulykker blandt gamle mennesker er et folkesundhedsproblem i Danmark, Norden såvel som i den vestlige verden. Forebyggelse af fald har været grebet an i en befolkningsorienteret adfærdsmotiverendeog –regulerende modus. Denne faldforebyggelsestankegang er i opbrud. Formål. At beskrive hvorledes fald,faldhændelser og at miste balanceopleves og håndteres af gamle mennesker, der bor i selvstændig bolig. Studiet har ligeledes fokus på at undersøge sammenhænge i den faldforebyggende indsats med udgangspunkt i hvad de, der er faldet, har oplevet. Studiet bidragertil udvikling af sundhedsfremmende og faldforebyggende indsats i forhold til den enkelte og til den samlede indsats. Metode. Afhandlingenbygger på fire delstudier (I-IV). I de fire studier anvendes fortolkende fænomenologiskfilosofisk tilgang og analytisk metode. I et studie (III) sker det i en case study ramme og er suppleret med kritisk diskursanalytisk analyse og fortolkning af dokumenter. I alt blev ni kvinder og fire mænd (75-94 år) narrativt interviewetom at falde. To social-og sundhedshjælperen blev individuelt interviewet, de deltog også i fokusgruppeinterview sammen med to social-og sundhedsassistent kolleger og en sygeplejerske, der alle kom ihovedpersonernes hjem irelation til den faldforebyggende indsats. Resultater. For at kunne håndtere det sårbare, skrøbeligeog dødens nærhed ved fald udviklede fortællerne forskellige metoder til at klare situationer for at kunne tilpasse egne ressourcer til konteksten og opnå følelser af velvære (I). Frygt eller bekymring for at falde var altid usynligt tilstede og blev håndteret forskelligt. På den ene side blev frygten konkretiseret i en bekymring for at befinde sig i en nedværdigende situation på den anden side var frygten en eksistentiel udfordring og tegn på dødens nærhed (II). Hovedpersonerne forventede personlige relationer, indflydelse og valgmuligheder i samarbejdet med sundhedspersonale om forebyggelseaf fald. Løsninger skulle forhandles og balancerede mellem professionel og personlig omsorg (III). De, der var faldet viste ikke stor appetit på mad men spiste for at være i live. Appetitten viste sig i at have indflydelse i sociale relationer både til social-og sundhedspersonalet, til familie og naboer og med udgangspunkt i oplevelse af sociale tilhørsforhold have samfundsmæssig indflydelse. Konklusion. Forebyggelse af fald må fremover indebære også sundhedsfremmetankegang og tager udgangspunkt i betydninger og kontekst for på denne måde ikke blotat være multifaktoriel, men også multidimensionel med eksistentielt perspektiv / Background. Falls among older persons are a public health problem in Denmark, the Nordic countries and the rest of the Western world. In a population perspective fall-prevention has been characterised by an individual behavioural modificationand a regulating mode. This kind of fall-prevention discourseis nowbreaking up. Aim. To describe how community-dwelling older adults experience and handle falls, falling and loss ofbalance. The focus is also on examination offalls as contextual phenomena with the older adults’ experiences. This study will contribute to develop health promotion and fall-prevention to individuals and to the fall-prevention as so. Methodology. This thesis consists offour studies/articles (I-IV). Interpretative phenomenology as philosophical and analytical method was used. In one study (III) case study methodwas used as a framework,complemented bycritical discourse-analytic interpretation of documents. Within thefour studies nine women and four men (75-94 years old) were interviewed in narrative in-depth interviews about falling. In article III,five health and social workers and a nurse were interviewed. Results. In coping withfalling accidents, vulnerability, frailty and death imminence the participants developed various methods ofmanagingeveryday lifeat home. They describedadaptive resourcesused to achieve an adequate quality oflife andexperiencea feeling of well-being (I). Fear of fallingwas always present and was met in differentways. On one handwas worry aboutungraceful situationsnot able to manage on your own; on the other hand was the willto live with the fear.(II). The two protagonists, dependent onhome-care developed their own strategies for preventingfalls. The health professionals created a supportive network; a platform of continuity where the efforts of the older persons and the staff complemented each other. The staff had no clear approachto addressing issues raised by accidental falls or the prevention of falls (III).Eating and appetite on foodwerenot trivial everyday routines. The participants showed no particular interest in eating but ateto stay alive. Even if they had little appetite forfood, the participants showed great appetite forestablishing social relationships withfamily, neighbours and health care staff,as well as appetite forestablishing an influence in these relations and in local communities and society. Conclusion. In the future,fall-prevention must takea health promotion approach and contextualise falling accidents withexperiences and meanings as point of reference. Fall-prevention will be not only multifactorial,but also multidimenssional and existential

Livssituationer præget af mange komplekse psykosociale og helbredsmæssige problemstillinger fordrer en anden grad af tværfagligt samarbejde i social- og sundhedssektoren. En samtidig øgetfokusering på forebyggelse og sundhedsfremme har øget behovet for udvikling af kundskaber og kompetencer, som kan matche disse udfordringer. Målet med studiet er, at identificere mulige mønstre vedrørende erfaringer med udvikling af fælles kundskaber og kompetencer i tværfaglige team som arbejder forebyggende og sundhedsfremmende. Der er tale om et kvalitativt studie, som bygger på fokusgruppeinterview med deltagelse af 25professionelle fra ni team inden for social-og sundhedssektoren. Otte faggrupper var repræsenteret.Der blev anvendt en memoreret temaguide til interviewene. Grounded theory blev anvendt til dataanalyse. Studiets overordnede kernekategori blev defineret som: ”sociokulturel organisation sætter dagsordenen for udvikling af kundskaber og kompetencer”. Der fremkom yderligere tre hovedkategorier som relaterede sig til kernekategorien: ”det nødvendige professionelle fundament,”den forebyggende og sundhedsfremmende diskurs”, og ”de tavse kundskaber og kompetencer”. Konklusion: Hovedfundet i studiet viste at sociokulturel organisation har væsentlig indflydelse påtværfaglige teams muligheder for at udvikle kundskaber og kompetencer i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Skabes der ikke lærings- og refleksionsrumi praksisfællesskabernereduceres mulighederne for, at den ”tavse” kundskab sættes i spil med den eksplicitte kundskab / Situations of life characterised by numerous complex psychosocial and health problems demand another extent in interprofessional co-operation in social and health service. At the same timeincreased focus on prevention and health promotion have raised the necessity of knowledge andcompetence creation that is able to deal with these complex challenges. The aim of this study is to identify possible patterns of experience with creation of shared knowledgeand competence in interprofessional co-operation with focus on prevention and health promotion.The studyis based on qualitative interviews in focus groups and memorized theme guide was used.The analyzing process was based on grounded theory. 25 professionals represented eight occupationgroups from nine social and health service teams. The overall core categories emerge as: ”social cultural organization sets the agenda for creation of knowledge and competence”. Three additional overall categories related to the core category definedas: ”the needful professional foundation”, “the discourse of prevention and health promotion” and“the tacit knowledge and competence”. Conclusions: The overall findings pointed out the essential influence of the social culturalorganization on the possibility of the interprofessional co-operation to create shared knowledge in the prevention and health promotion. If space for learning and reflection in community of practice is not created the feasibility of meetings between tacit and explicit knowledge will be reduced / <p>ISBN 91-7997-099-0</p>

INTRODUCTION. This dissertation concerns childbirth and its position within the Greenlandic society. It takes a world relational view to health promotion during, focusing on the perinatal family and the importance of the mothers, the child, their families and the local community as equal pieces of a whole. AIM. The aim of the dissertation is to present new concepts and knowledge concerning the health of the perinatal family in Greenland. It looks holistically at the place of birth with focus on the issue of support of the perinatal family. It seeks to present the perinatal family and its position within the Greenlandic society. It links the changes in health policy with the concepts of family, attitude and community structure. It draws on statistical, historical, anthropological and cultural data within the context of the Greenlandic perinatal family. METHOD AND MATERIAL. The dissertation is comprised of four studies and uses multidisciplinary methods. Over an eight-year period from 2003 to 2011, narrative interviews and focus groups were collected at four sites in Greenland: Nuuk, Ilulissat, Sisimiut and Tasiilaq. Data included seven focus groups with 35 participants, supplemented with 18 individual interviews of mothers, fathers and Culture Bearers, as well as two literature studies. The mode of conducting focus groups and interviews was based on the principles in the Helsinki Declaration. RESULTS. The perinatal family’s concepts of safety are often connected directly to access to family and community. Family is perceived as security, and lack of family support and network as insecurity. The concept of family and community is culturally specific and connected to the immediate family, extended family and kin. There is a cultural room for birth in Greenland, where the health of the perinatal family lies in their ability to strengthen the bonds within family, kinship and community networks. The mothers of the study perceived themselves as the bearers of their children; the fathers considered themselves to be the artisans and caregivers for their family; the community, including the extended family, deemed an important support network for the families. CONCLUSION. It is important to understand the link that exists between traditional and cultural properties and the health of the child within the family. These are elements of the eco cultural pathways that are already integrated within the family interactions and could be a way to strengthen family interaction and health. Families and community support these traditions and in healthy eco cultural exchanges it enhances the child’s role as a health–promoting agent within the family. Greenlandic public health, health promotion programs and the national perinatal guidelines have a physical health focus, but do not address the mental, social and spiritual dimensions of perinatal health. This fragmented way of perceiving and implementing health does not support the relational worldview that is an integral part of the culture of Greenland, and thus many families struggle to exercise choice within the system / INDLEDNING. Afhandlingen omhandler fødselen og dets betydning i det grønlandske samfund, idet der anlægges et holistisk sundhedsfremmende syn på den perinatale periode og der fokuseres på vigtigheden af kvinder, børn, deres familier og lokalsamfundet som ligeværdige dele af helheden. MÅL. Målet med afhandlingen er, at præsentere nye begreber og viden om sundheden om den perinatale familie i Grønland. Der ses holistisk på fødested og dens indflydelse på familiestøtte i den perinatale periode. Afhandlingen tilstræber at præsentere den perinatale familie og dens placering i det grønlandske samfund. Den forbinder ændringerne i sundhedspolitikken med begreberne familie, holdninger og samfundsstruktur. Den bygger på statistisk, historisk, medicinsk-antropologisk og kulturel data inden for rammerne af den perinatale sundhed i Grønland. METODER OG MATERIALER. Afhandlingen indeholder fire studier som benytter sig af tværfaglige metoder. Der er i en otteårig periode fra 2003 til 2011 gennemført fokusgrupper og individuelle interviews, ligesom der er gennemført to litteraturstudier i samme periode. Det empiriske data er indsamlet fire steder i Grønland: Nuuk, Ilulissat, Sisimiut og Tasiilaq. Syv fokusgrupper med i alt 35 deltagere, er suppleret med 18 individuelle interview med kvinder, fædre og Kulturbærer. De anvendte metoder til gennemførsel af afhandlingens interviews og fokusgrupper er i overensstemmelse med Helsinki-Erklæringen RESULTATER. For de perinatale familier er begrebet sikkerhed ofte knyttet direkte til familie og samfund. Familien opfattes som sikkerhed, og manglende mulighed for familie støtte og netværk opfattes omvendt som usikkerhed. Begrebet ansvar er for familien og samfundet kulturelt specifikt og er knyttet til den nærmeste familie, udvidede familie og slægtninge. Der findes et ‘kulturelt rum’ for fødsel i Grønland, hvor den perinatale families evne til at styrke båndene indenfor familien, slægtskabet og det lokale netværk er medvirkende til familiens sundhed. Lokalsamfundene, familierne og kvinderne i studierne opfatter sig selv som bærer af deres børn, fædrene opfatter sig som støtteskabende omsorgsgiverer for deres familie, og lokalsamfundet, herunder den udvidede familie, opfatter sig som et vigtigt støttenetværk for familierne. KONKLUSION. Det er vigtigt at forstå det sammenhæng, der eksisterer mellem traditionelle og kulturelle egenskaber og barnets sundhed i familien. Disse er elementer af de øko-kulturelle stier, der allerede er integreret i familiens samspil og kan være måder hvorved familiens samspil og dens sundhed styrkes. Familierne og samfundet støtter disse traditioner og i en sund øko-kulturudveksling styrker det barnets rolle som sundhedsfremmende agent inden for familien. Grønlandsk folkesundhed, sundhedsfremmende programmer og de nationale perinatale retningslinjer har et fysisk sundhedsfokus, men der tages ikke højde for de mentale, sociale og åndelige dimensioner indenfor perinatal sundhed. Denne opsplittede måde at opfatte og gennemføre sundhed på, understøtter ikke det relationelle verdenssyn der udgør en integrerende del af kulturen i Grønland, hvofor mange familier kæmper for at udøve selvbestemmelse inden for systeme / AALLARNIINEQ. Ilisimatuutut allaatigisap ernineq pillugu imarisaqarpoq, erninerullu kalaallit inuiaqatigiinni pingaaruteqassusia aamma sammineqarluni, erninerup nalaani ataatsimut isiginninnittaaseqarluni aammalu arnat, meeqqat, ilaqutaasa najukkamilu innuttaasut ataatsimoornermi naligiittut isigalugit. ANGUNIAGAQ. Ilisimatuutut allaatigisami anguniagaavoq, isummat nutaat ilisaritissallugit kalaallillu ilaqutariit meeraalu erninerup nalaani peqqissutsimut ilisimasariaqartut sammineqassallutik. Ilisimatuutut allaatigisap anguniarpaa ilaqutariit ernininerup nalaani ilisaritissallugit aammalu erninerup kalaallit inuiaqatigiinni inissisimanera takutissallugu. Peqqinnissaqarnermi allannguutit eqqarsaatigalugit ilaqutariissuseq, isummersortarneq inuiaqatigiinnilu aqqissuusaaneq sammineqarput. Sumi inunngorsimaneq ataatsimut isiginnittaaseqarluni sammineqassaaq aammalu erninerup nalaanni sumi inunngorsimaneq ilaqutariinnut tunaartaanersoq. Allaaserisami paasissutissat Kalaallit Nunaanni erninerup iluani peqqinnissaqarnikkut tunngasutigut aamma statistikkikkut, oqaluttuarisaanikkut, antropologiskimik, biofysiskimik, kulturikkullu tunngavilersuutit atorneqassapput. ILISIMATUSARNERMI NAJOQQUTASSANIK KATERSUINEQ. Atuagarsornikkut misissuinerit ukiuni arfineq pingasuni ingerlanneqarput ukioq 2003-miit ukioq 2011 ilanngullugu, soorlulusooq alaatsinaanneqartunik apersuinerit inunillu ataasiakkaanik apersuinerit ingerlanneqarsimallutik. Atuagassiaqarnikkut misissuinerit marluk ingerlanneqarsimapput, ilisimatusarnikkut paasissutissanik misissuinerit Kalaallit Nunaanni piffinni sisamaasuni ingerlanneqarsimalluni: Nuuk, Ilulissat, Sisimiut Tasiilarlu. Alaatsinaanneqartunik apersuinerit arfineq marluk, taakku katillutik 33-nik peqataasullit ingerlanneqarsimapput, tassungalu ilanngullugu inunnik ataasiakkaanik 18-iusunik arnanik, ataataasunik, kulturikkullu ersuttunik apersuinerit. Ilisimatusarnikkut sakkugineqartut ilisimatuutut allaatigisami apersuinermi alaatsinaanneqartunillu apersuinerit Helsinki-Erklæring naapertorlugu ingerlanneqarput ILISIMATUSARNIKKUT INERNERI. Nunasiaajunnaarnermi ernineq arnanut namminerminut tunngatinneqarpoq taamaasilluni ernineq pillugu paasissutissat amerlagisassaanngitsutut oqaatigisariaqarlutik. Erninermut naalakkersuinikkut anguniakkat malittarisassallu sumiiffinni ataasiakkaani qinikkanit allaffimmilu aqutsisunit saqqummiunneqartarsimapput, qaqutiguinnartumillu arnanut ernilersunut aammalu najukkami inuiaqatigiinnut isumaqatiginninniutaasarsimallutik. Ilaqutariinnut erneqqajaasunut isumannaallisaaneq isummap imarisaatut isigalugu ilaquttariinnut inuiaqatigiinnullu tunngatinneqarput. Ilaquttariit toqqaannartumik isumannaallisaasutut isigineqarput, ilaqutariinnilu qanigisanilu tapersersuisoqarsinnaanngikkangat nalornineq pilersarluni. Akisussaaneq ilaqutariinnut inuiaqatigiinnullu isummap imarisaatut isigalugu kulturikkut immikkut isigineqarpoq qaniginerpaasanullu tunngatinneqarluni, ilaquttanut qanigisanullu allanut. Kalaallit Nunaanni erninermut tunngasut "kulturikkut immikkut inissaqartinneqarput", tamatumani erninerup nalaani ilaqutariit imminut qanilleqqajaallaqqissisarlutik, ilaqutariissuseq najukkamilu inuiaqatigiit ataqatigiinnerat peqqissutsimut tapertaalluartarlutik. ILISIMATUSARNERUP NAAMMASSILERNERANI ISUMMIUSSAQ. Kalaallit ilaqutariit unamminartunik naapitsinermi naapertuulluartumik aaqqiisinnaasimapput, tamatumani nunarsuarmioqatigiinni aningaasaqarnikkut ineriartornermi inuiaqatigiillu malinnaataasumik ineriatorfiata kingunerisaannik pisimasut anigorluarsimallugit. Najukkami inuiaqatigiit, ilaqutariit arnallu misissuinermi meeqqanik nammattutut imminut paasinnipput, ataataasullu ilaqutariinni meeqqanut tapersersuisutut inuttullu isumaginnittutut imminut paasinnipput, aammalu najukkami inuiaqatigiit ilaqutariillu tamarmiusut ilaqutariinnut pineqartunut ataqatigiiaattut pingaarutilittut imminut paasillutik.