Formål: Formålet var at beskrive variationen i ældres opfattelse af at falde, hvordan ældre håndterede fald, samt hvad der påvirkede ældres motivation til at deltage i faldforebyggende tiltag med henblik på at kunne målrette fremtidige indsatser. Metode: Der blev foretaget en kvalitativ interviewundersøgelse med 14 ældre mennesker over 65 år som efter et fald henvendte sig på en skadestue på et universitetshospital i Danmark. Fænomenografi blev anvendt som analysemetode. Resultater: Der blev dannet fem beskrivende kategorier med tilsammen 15 underkategorier. De fem kategorier var: Følelsesmæssig opfattelse af at falde; at falde har konsekvenser; tager hånd om situationen; støtte fra omgivelserne; og motivation og demotivation.Undersøgelsen viste variation i ældres opfattelse af at falde. De ældre accepterede at falde fordi de var blevet ældre. Opfattelsen var, at fald både var flovt og pinligt og havde en forklaring. Nogle ældre oplevede frygten for at falde som dominerende. De ældre opfattede ikke fald som en risikofaktor, der skulle tages hånd om, men håndterede situationen ved at begrænse deres bevægemuligheder eller ved at fravælge aktiviteter. Hvis kravene oversteg de ældres ressourcer, søgte de hjælp fra de pårørende eller den praktiserende læge. De ældre fik støtte, anerkendelse og accept til at foretage valgene af omgivelserne. De ældre blev motiveret af forhold, som autonomi, kompetence og sociale relationer og foretrak aktiviteter, der spredte glæde og nydelse og helst i sociale sammenhænge. De ældre værnede om deres identitet med at ville være medbestemmende om, hvad de deltog i, men mødte forhold i omgivelserne, som var hæmmende for deres motivation. Konklusion: Fremtidige faldforebyggende tiltag skal målrettes ældres behov og tage højde for, at der ikke er én måde men mange måder at opfatte fald på, og at ældre i høj grad selv klarer at håndtere fald, men at de valgte strategier, ikke nødvendigvis er de mest hensigtsmæssige. De ældres netværk og den praktiserende læge kan med fordel spille en aktiv rolle i forbindelse med faldforebyggelse. Ved planlægningen af faldforebyggende interventioner skal der tages hensyn til, at ældres motivation påvirkes af, i hvilken omfang programmerne understøtter de ældres behov for autonomi, kompetence og sociale relationer. / Aim: This study aimed to describe variations in elderly people’s perceptions of falling, and how they coped with falls. To target future initiatives to needs of the elderly, we also sought to determine what motivated them to participate in fall-prevention initiatives. Method: We collected data using semi-structured interviews with 14 elderly individuals (65 years +) who had contacted the emergency ward at a university hospital in Denmark. We analyzed the data using a phenomenographic approach that focused on describing varying perceptions by the elderly on the phenomenon of “falling.” Results: Five categories and 15 subcategories emerged from the interviews. The five main categories included emotional perceptions of falling; falling has consequences; handling the situation; support from the social network; motivation and demotivation. The study showed that older people’s perceptions of falling vary. Individuals accepted falling because they had become older. Falls were embarrassing and could be explained. The fear of falling was the foremost concern of some individuals. The elderly did consider falls a meaningful risk factor, but coped by restricting movements or dropping activities to prevent falls in the future. If demands exceeded resources, they asked their relatives or the GP for help. The elderly gained support, approval, and acceptance from their social network when deciding which coping strategies to use. The elderly were motivated by autonomy, competence, and relatedness and they preferred activities that increased happiness and enjoyment, preferably in a social atmosphere. The elderly protected their identity self-determining their activities, but they often encountered factors in their surroundings that restricted motivation. Conclusion: Future fall-prevention initiatives must target the needs of the elderly and consider that there are not one but many ways of perceiving falling. Further, the coping strategies that elderly individuals develop are not necessarily convenient. Social networks and the GP can play active roles in encouraging the elderly to participate in fall-prevention initiatives. When planning fall-prevention interventions, one should consider the extent to which such programs support the elderly individual’s need for autonomy, competence, and relatedness, because these factors affect motivation. / <p>ISBN 978-91-85721-70-2</p>

Baggrund. Faldulykker blandt gamle mennesker er et folkesundhedsproblem i Danmark, Norden såvel som i den vestlige verden. Forebyggelse af fald har været grebet an i en befolkningsorienteret adfærdsmotiverendeog –regulerende modus. Denne faldforebyggelsestankegang er i opbrud. Formål. At beskrive hvorledes fald,faldhændelser og at miste balanceopleves og håndteres af gamle mennesker, der bor i selvstændig bolig. Studiet har ligeledes fokus på at undersøge sammenhænge i den faldforebyggende indsats med udgangspunkt i hvad de, der er faldet, har oplevet. Studiet bidragertil udvikling af sundhedsfremmende og faldforebyggende indsats i forhold til den enkelte og til den samlede indsats. Metode. Afhandlingenbygger på fire delstudier (I-IV). I de fire studier anvendes fortolkende fænomenologiskfilosofisk tilgang og analytisk metode. I et studie (III) sker det i en case study ramme og er suppleret med kritisk diskursanalytisk analyse og fortolkning af dokumenter. I alt blev ni kvinder og fire mænd (75-94 år) narrativt interviewetom at falde. To social-og sundhedshjælperen blev individuelt interviewet, de deltog også i fokusgruppeinterview sammen med to social-og sundhedsassistent kolleger og en sygeplejerske, der alle kom ihovedpersonernes hjem irelation til den faldforebyggende indsats. Resultater. For at kunne håndtere det sårbare, skrøbeligeog dødens nærhed ved fald udviklede fortællerne forskellige metoder til at klare situationer for at kunne tilpasse egne ressourcer til konteksten og opnå følelser af velvære (I). Frygt eller bekymring for at falde var altid usynligt tilstede og blev håndteret forskelligt. På den ene side blev frygten konkretiseret i en bekymring for at befinde sig i en nedværdigende situation på den anden side var frygten en eksistentiel udfordring og tegn på dødens nærhed (II). Hovedpersonerne forventede personlige relationer, indflydelse og valgmuligheder i samarbejdet med sundhedspersonale om forebyggelseaf fald. Løsninger skulle forhandles og balancerede mellem professionel og personlig omsorg (III). De, der var faldet viste ikke stor appetit på mad men spiste for at være i live. Appetitten viste sig i at have indflydelse i sociale relationer både til social-og sundhedspersonalet, til familie og naboer og med udgangspunkt i oplevelse af sociale tilhørsforhold have samfundsmæssig indflydelse. Konklusion. Forebyggelse af fald må fremover indebære også sundhedsfremmetankegang og tager udgangspunkt i betydninger og kontekst for på denne måde ikke blotat være multifaktoriel, men også multidimensionel med eksistentielt perspektiv / Background. Falls among older persons are a public health problem in Denmark, the Nordic countries and the rest of the Western world. In a population perspective fall-prevention has been characterised by an individual behavioural modificationand a regulating mode. This kind of fall-prevention discourseis nowbreaking up. Aim. To describe how community-dwelling older adults experience and handle falls, falling and loss ofbalance. The focus is also on examination offalls as contextual phenomena with the older adults’ experiences. This study will contribute to develop health promotion and fall-prevention to individuals and to the fall-prevention as so. Methodology. This thesis consists offour studies/articles (I-IV). Interpretative phenomenology as philosophical and analytical method was used. In one study (III) case study methodwas used as a framework,complemented bycritical discourse-analytic interpretation of documents. Within thefour studies nine women and four men (75-94 years old) were interviewed in narrative in-depth interviews about falling. In article III,five health and social workers and a nurse were interviewed. Results. In coping withfalling accidents, vulnerability, frailty and death imminence the participants developed various methods ofmanagingeveryday lifeat home. They describedadaptive resourcesused to achieve an adequate quality oflife andexperiencea feeling of well-being (I). Fear of fallingwas always present and was met in differentways. On one handwas worry aboutungraceful situationsnot able to manage on your own; on the other hand was the willto live with the fear.(II). The two protagonists, dependent onhome-care developed their own strategies for preventingfalls. The health professionals created a supportive network; a platform of continuity where the efforts of the older persons and the staff complemented each other. The staff had no clear approachto addressing issues raised by accidental falls or the prevention of falls (III).Eating and appetite on foodwerenot trivial everyday routines. The participants showed no particular interest in eating but ateto stay alive. Even if they had little appetite forfood, the participants showed great appetite forestablishing social relationships withfamily, neighbours and health care staff,as well as appetite forestablishing an influence in these relations and in local communities and society. Conclusion. In the future,fall-prevention must takea health promotion approach and contextualise falling accidents withexperiences and meanings as point of reference. Fall-prevention will be not only multifactorial,but also multidimenssional and existential