BAGGRUND: Antibiotikaresistens udgørentrussel mod folkesundheden. Antibiotikabruger hoveddrivekraften bag resistensudviklingen.Restriktiv antibiotikabrugi overens-stemmelse med de gældende retningslinjerer derfornødvendig. Tarmfloraenpåvirkes af antibiotika oghar betydning for helbredet.Den salutogene teori er et veletableretkonceptindenfor Public Health. Oplevelse af sammenhæng (OAS)udgør et centralt koncept indenfor den salutogene teori, afspejler en persons syn på livet og kapacitet til at respondere på stressfyldte situationerog indeholder komponenterne begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed.OASudgøret værdifuldt værktøj ved problemstillinger, hvor målet er ”compliant”adfærd.Det kunne tænkes,at hvis befolkningen og lægerne manglede OAS vedrestriktiv antibiotikabrug, kunne dette bidrage til at derescompliance til retningslinjerne, der anbefaler forsigtig antibiotikabrug ikke var optimal. FORMÅL: At formulere forslag til, hvordan forsigtig antibiotikabrug kunne fremmes ved at optimere OAS. Baggrundener litteratur, der belyser (i) befolkningens og lægernesholdninger overfor antibiotika og antibiotikaresistens i Norden og (ii) antibiotikas påvirkning af tarmfloraen og mulige helbredsmæssige konsekvenser.Det undersøges om der er grund til at ændre holdning overfor antibiotika,hvilke faktorerderfremmer og hæmmer forsigtig antibiotikabrug og hvordan OASkunne optimeres. METODE: Litteraturstudie efter struktureret litteratursøgning i PubMed og PsychINFO. RESULTATER: Antibiotika betragtes som noget beskyttende. Det kan ikke udelukkes, at antibiotika ved at påvirke tarmfloraen, kan have negative konsekvenser for helbredet.Viden, vaner og kommunikation har betydning for hvordan antibiotika bruges og hvorvidt forsigtig antibiotikabrug opleves begribelig og håndterbar.Læger kan ved ordination af antibiotika opleve en konflikt mellem patienten,der skal behandles bedst muligtog samfundet, hvor tiltagende antibiotikaresistens skal begrænses. Dette kan være én grund til at forsigtig antibiotikabrug ikke opleves meningsfuld. KONKLUSION: Forsigtig antibiotikabrug kunne fremmes ved atfremme velfungerende kommunikationog ved atbruge antibiotikas påvirkning af tarmfloraenog mulige helbredsmæssige konsekvenser som motivation. Hensigtsmæssige vaneri sammen-hæng med antibiotikabrug skal støttes og uhensigtsmæssige vaner om lægges. Her kunnelæger følges af en mikrobiolog for en dag / BACKGROUND:Drug resistance resulting from the overuse of antibiotics poses a threat to public health. Consequently, antibiotics must be used more cautiously.Intestinal flora is important to health and antibiotics can disrupt intestinal flora. Salutogenic theory is a well-established concept in public health. Sense of coherence (SOC), which is a key concept insalutogenic theory, reflects a person ́s lifeviewand capacity to respond to stressful situations, includes three components: comprehensibility, manageability and meaningfulness. SOC is a valuable tool for problems that target “compliant” behavior. Lack of SOC in both physicians and the general public may contribute to poor compliance to current guidelines that recommend restricting the use of antibiotics. AIM: The study aimed to formulate proposals for promoting the prudent use of antibiotics by optimizing SOCbased on literature that illustrates(i) the attitudes of the general public and doctors regarding antibiotics and antibiotic resistance in Scandinavia and (ii) the influence and possible health consequences of antibiotics on intestinal flora. It is discussed whether there are reasons for looking at antibiotics in a different way, which factors that facilitate or hinder prudent antibiotic use and how SOC could be optimized. METHODS: A literature study aftera structured search of the PubMed and Psych INFOdatabases. RESULTS: Although antibiotics are generally considered protective, their effect on intestinal flora may have adverse health consequences. Knowledge, habits and communication affect how antibiotics are used and whether prudent antibiotic use is experienced comprehensible and manageable. Doctors may experience conflict when prescribing antibiotics between treating the patient in the best possible manner and the need to limit such treatment to protect the community from increased resistance to antibiotics. Doctors ́wish to guarantee that their patients receive the best possible treatment might be one reason why they do not adhere to guidelines that recommend more restrictive use of antibiotics. Doctors do not consider the cautious use of antibiotics as meaningful. CONCLUSION: Careful antibiotic use could be promoted by using the influence of antibiotics on intestinal flora as motivational strategy;promoting effective communication and supporting appropriate and unlearn undesirable habits related to antibiotic use. A possible approach would be teaming physicians with a microbiologist for a day / <p>ISBN 978-91-982282-8-1</p>

Introduktion: Tidligere studier indikerer, at overgangen fra studie til klinisk arbejde kan være udfordrende for nyuddannede. Litteraturen viser, at overgangen er præget af følelsen af utilstrækkelighed og manglende vejledning, som fører til højt frafald af sygeplejersker. Ingen tidligere studier har undersøgt nyuddannede bandagisters oplevelse af overgangen fra studie til klinisk arbejde.    Formål: Formålet med studiet er at undersøge danske turnuskandidaters oplevelse af overgangen fra studie til klinisk arbejde. Ydermere er målet at få mere viden om oplevelsen af de to første år af det kliniske arbejde inden for bandagistfaget.     Metode: Det er et kvalitativt studie, der anvender en fænomenologisk tilgang. Dataindsamlingen sker gennem semi-struktureret interviews. Data består af transskriberede interviews fra 8 deltagere, som alle arbejder på danske bandagerier. Til dataanalysen anvendes en induktiv analysemetode.   Resultat: Analysen resulterede i 8 subkategorier hvorfra 2 hovedkategorier opstod; Turnusprogrammets effekt på overgangen og Faglig progression. Konklusion: Turnuskandidaterne oplever, at turnusprogrammet har en positiv effekt på overgangen. Det at modtage vejledningen fra starten af, er ifølge dem en god måde at blive introduceret til faget på. Især fordi de ikke følte sig forberedt til det fulde ansvar direkte efter studiet. Den kliniske hverdag gennem de første to år præges af turnuskandidatens udvikling mod selvstændighed.

Baggrund: At være bærer af MRSA er en udfordring for et stigende antal borgere. For den enkelte indebærer det at være bærer at skulle leve med en viden om, at man kan smitte og fremkalde infektion hos den nærmeste familie eller andre, man kommer i tæt berøring med. For samfundet indebærer forekomsten af et reservoir af resistente bakterier en risiko for spredning fra det omgivende samfund ind på sygehusene med efterfølgende problemer ved behandling af akutte og alvorligt syge patienter. Formål: At opnå en dybere forståelse af, hvilken betydning det har for bærernes oplevelse af sammenhæng og dermed for sundheden for den enkelte, at være bærer af MRSA ieget hjem. Metode: Et kvalitativt studie med åbne interview af 12 bærere og 4 pårørende med anvendelse af Grounded Theory som analysemetode. Resultater: Borgerne oplever det at være bærer af MRSA som en uklar og forvirrende tilstand mellem sundhed og sygdom. Undersøgelsen identificerer kernekategorien ”Mangelfuld information”, som udløser følelser som forvirring og utryghed, meningsløshed, stress og vrede. Dette resulterer i manglende compliance, bekymringer for fremtiden og stigmatisering. Øget stress påvirker oplevelsen af sammenhæng hos bærerne og deres nærmeste i negativ retning. Særligt tyngede er bærere og pårørende, som arbejder indenfor omsorgs-og plejeområdet. Konklusion: Arbejdet afdækker mangler i primærsektorens håndtering af opgaven, specielt vedrørende korrekt information til MRSA-bærerne og deres nærmeste, som i nogle tilfælde kan påvirke bærernes oplevelse af sammenhæng og egen sundhed i negativ retning. Stigmatisering og grov diskrimination af MRSA-bærere kan være et resultat af manglende viden i MRSA-bærernes netværk og lokalområde. / Background: More and more citizens are carrying MRSA. Consequently, they mustcope with the knowledge of being a potential health risk for their families and close relations. For society,the carrierembodiesa reservoir and a risk of spreading resistant bacteriafrom the community into hospitals, resulting in problems with the treatment of patients in intensive and acute care wards. Purpose: This qualitative study aimed to deepenknowledge of the impactof MRSAon the Sense of Coherenceand Healthfor carriers living at home. Method: Thisqualitative study used Grounded Theory to analyze interviews with twelve carriers and four relatives. Results: The carriers describedthe experience of colonization with MRSA as a strange,unclear,and confusing state between sickness and wellness. The studyidentifiesacore category(i.e., “Inadequate information”)that causes emotional reactions among carriers and family members, including anxiety, insecurity, confusion, inadequate compliance, worries aboutthe future,and stigmatization. Increased stress negatively influences carriers’ and family members’sense of coherence. This was especially true infemale carriers and relatives who work in health and social carebecause they risk becominga health risk to their patients or clients. Conclusion: Thisstudy reveals inadequacy in the Primary Health Care System regarding the quality of information provided to MRSA-carriers and their relatives. Such inadequacynegatively affects carriers’Sense of Coherenceand health. Lack of knowledge in the network and local area can stigmatize MRSA carriers, making them susceptible tosevere bullying / <p>978-91-86739-51-5</p>