Ifølge observationer af Grønnum og Basbøll er der sket en ekspansion af stødets forekomst, hvor ord som ikke tidligere har haft stød er begyndt at få det. Disse nye stød forekommer både under kendte betingelser og nye betingelser. Formålet med denne opgave er at undersøge om stødforekomsten i københavnsk rigsmål er blevet forandret i retning mod flere stød. Dette undersøges gennem at analysere forekomsten af nye stød i et materiale bestående af indspil- ninger fra otte forskellige talere, hentede fra radioprogrammer og podcasts udgivet mellem 2018 og 2020. Konklusionen er at der ses en tendens til en forandring i stødets forekomst i retning mod flere stød, men ud fra dette materiale er denne forandring stadig i et tidligt stadie. Der ses en forandring mod flere stød i forhold til at ord som ikke tidligere havde stød fore- kommer med stød, men i forhold til andelen ord med stød generelt kan der ikke drages nogle konklusioner. Mængden materiale i denne undersøgelse er for begrænset til at der kan gives et ordentligt billede af forandringen.

Formålet med denne opgave er at undersøge nordmænd og svenskeres perception og forståelse af dansk udtale. Tidligere undersøgelser af nabosprogforståelsen i Skandinavien har nemlig vist at nordmænd præsterer bedre end svenskere når det kommer til at forstå talt dansk. Dette er blandt andet blevet forklaret med at der er større ligheder mellem det norske og det danske ordforråd. Spørgsmålet er om nordmændene også klarer sig bedre end svenskerne hvis de kun testes på ord der er samme på dansk, norsk og svensk. Dette undersøges gennem et eksperiment bestående af en ordforståelsestest hvor 171 norske og 147 svenske gymnasieelever lytter til danske ord som de skal oversætte til sit modersmål. I alt testes 30 ord som indeholder forskellige svækkede konsonanter, eller som af andre anledninger kan forventes at være svære at forstå. Ordene bliver testet isoleret, altså uden kontekst. Konklusionen er at nordmænd også forstår talt dansk bedre end svenskere når leksikale forskelle mellem sprogene er udlignede. Selvom der på overfladen er forskel på de norske og svenske informanters forståelse af talt dansk, kan der også ses en del ligheder i forhold til deres perception og forståelse af de enkelte ord.