BAGGRUND: Ulykker er et af de alvorligste sundhedsproblemer for børn. Hvert år mister mellem 50 og 60 børn i Danmark livet ved ulykker og skadestuerne behandler omkring 160.000 børn for faldulykker, forgiftningsulykker, el-ulykker, kvælningsulykker med flere. Børn af unge mødre ser ud til at være betydeligt mere udsatte for at komme ud for ulykker end andre børn. FORMÅL: Undersøgelsen fokuserer på unge mødres risikooplevelse, holdning og adfærd i forhold til forebyggelse af børneulykker i hjemmet. METODE: Der er taget udgangspunkt i en induktiv kvalitativ undersøgelse med interview af 7 førstegangsfødende mødre i alderen 18-25 år med børn i alderen 3 måneder til 1 år. Alle mødre er af dansk oprindelse. I undersøgelsen indgik 2 mødre som havde fået piger og 5 mødre som havde fået drenge. RESULTATER: Mødrene anså ulykker som uundgåelige og vigtige for barnet, hvis de ikke havde alvorlige konsekvenser. Mindre ulykker eller skader gav barnet erfaringer, som kan anvendes, når barnet senere selv skal vurdere en eventuel risiko. Det var vigtigt for flere mødre, at deres børn bliver robuste, således at de ville kunne klare sig i det sociale fælles-skab i blandt andet daginstitutionen. Mødrene anså ikke deres egen alder som en afgørende faktor i forhold til ulykkesforebyggelse. Mødrene pegede i stedet på, at deres egne erfaringer med at udforske livet var afgørende for, hvor vigtig de anså ulykkesforebyggelse i hjemmet for at være. Undersøgelsen viste, at mødrene havde svært ved at forholde sig til hjemmet, som et sted, hvor der kan ske alvorlige ulykker til trods for, at de alle kunne udpege de farlige steder. Enkelte mødre havde indrettet hjemmet, således at barnet ikke var så udsat for at komme til skade, men flere mødre ønskede i stedet at lære børnene, hvad de må og ikke må til trods for, at mødrene ikke havde et klart billede af, hvornår disse forventninger til barnet var realistiske. KONKLUSION: Hvis mødres holdning til forebyggelse af ulykker skal påvirkes, vil det være nødvendigt sammen med moderen at drøfte, hvornår børn kan lære af erfaring, og hvornår børn bør beskyttes mod ulykker. / BACKGROUND: Accidents are one of the most serious health issues for children. Every year 50 to 60 children die in accidents and emergency departments treat approximately 160.000 children for accidents related to slips and falls, poisoning, electricity, suffocation etc. Children of young mothers appear to be significantly more exposed to accidents than other children. AIM: The survey targets the risk perception, attitude and behaviour of young mothers with regards to domestic child accidents. METHODOLOGY: The paper is based on an inductive qualitative survey with interviews of 7 first time mothers' ages 18-25 years with children ages 3 months to one year. All mothers are ethnically Danish. Of the 7 children, 2 were girls and 5 were boys. RESULTS: The mothers perceived accidents as inevitable and important for the child if they were not of a serious nature. Small accidents or injuries gave the child experiences, which could be used when the child at a later stage had to evaluate a potential risk. It was important for several mothers that their children grow up to be robust enabling them to take part in social activities, amongst others at day care institutions. The mothers did not see their own age as a factor related to accident prevention. Instead they draw attention to their own experiences as a crucial determinant of the degree of importance they attach to domestic accident prevention. The survey has shown that the mothers had trouble perceiving their home as a place where serious accidents could occur although they could all identify the potentially dangerous situations. A few mothers had arranged their home so as to lower the risk of their child having an injury but more instead desire to teach their child what it can and cannot do despite these mothers not having a clear picture of how realistic these expectations to the child were. CONCLUSION: To influence the mothers’ attitude to prevention of accidents it will be necessary to discuss with the mother which lessons children can learn from experience and when they are to be protected against accidents. / <p>ISBN 91-7997-159-8</p>

Formål: Bestemme omfangen, typen, udløsende årsager, bagvedliggende faktorer og konsekvenser af vold og trusler om vold mod behandlere i Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere samt at udvikle kliniske retningslinier for håndtering og minimering af vold og trusler om vold. Metode: Omfanget af voldsepisoder blev vurderet ved to metoder: 1) Retrospektiv anonym tværsnitsspørgeskemaundersøgelse af samtlige 84 fastansatte medarbejder 2) Kohorte undersøgelse med prospektiv registrering af alle psykiske og fysiske voldsepisoder i en tre måneders periode i 2001-2002. Årsager, faktorer og konsekvenser blev undersøgt i semi-strukturerede interviews med den voldsramte medarbejder og den voldelige klient. Håndteringen af voldsepisoderne blev vurderet i en audit procedure og kliniske retningslinier i relation til håndtering af arbejdsrelateret vold og trusler om vold blev udviklet . Resultat: I tværsnitsundersøgelsen svarede 73 (87%), 45% (n=33) af medarbejderne havde været udsat for vold af psykisk eller fysisk karakter indenfor det sidste år, 48% (n=35) indenfor de sidste fem år. Hyppigheden var uafhængig af medarbejderens alder, køn og arbejdserfaring. Kohorteundersøgelsen afslørede, med en svar procent på 57%, 16 tilfælde af ren psykisk vold medførende en incidens på 0.77 pr. arbejdsår pr. medarbejder eller 0.24 psykisk voldsepisode pr. dag, 11 tilfælde af kombineret psykisk/fysisk vold medførende en incidens 0.53 pr. arbejdsår pr. medarbejder eller 0.17 psykisk/fysisk voldsepisode pr. dag (ca. een ugentligt). Politi blev tilkaldt 5(19%) gange. Bagvedliggende faktorer inkluderede dybe frustrationer mod behandlersystemet, lavt selvværd og dårlig kommunikationsevne hos klienterne. Hovedparten af medarbejderne oplevede efterfølgende angstreaktioner. Sygemelding og psykologisk krisehjælp forekom kun i få tilfælde. På basis af audit-panelets rekommandationer blev der udviklet kliniske retningslinier for håndtering af vold og trusler om vold. Konklusion: Prævalenses og incidensen af vold og trusler om vold i arbejdet med stofbrugere er højere end i andre fagområder både i og uden for sundhedsvæsenet med væsentlige konsekvenser for både medarbejderen og specielt for den voldelige klient. Resultaterne i dette studie kvantificerer arbejdsrelateret vold som ikke fremgår af officielle registre (”mørketal”) / Purpose: To determine the extent, type, precipitating factors, causality and consequences of work related threats and violence at the Copenhagen County Substance Abuse Treatment Centre and to develop clinical guidelines in order to minimise threats and violence. Methods: The extent of violent episodes was estimated using two methods: 1) Retrospective anonymous questionnaire issued to all (n=84) full-time employed staff-members. 2) In a tree months period 2001-2002 prospective registration of all physical and psychological violent episodes at the Copenhagen County Substance Abuse Treatment Centre was performed. Precipitating factors, causality and consequences were investigated in semi-structured interviews including all abused staff-members and violent clients. The management of violent episodes was audited in an audit panel and clinical guidelines regarding work related threats and violence were developed. Results: 73 (87%) staff-members completed the questionnaire. 33(45%) staff-members had experienced work related violence in the last year, 35(48%) in the last 5 years. There were no sub-group differences. The prospective registration identified 16 episodes of psychological violence, constituting an incidence of 0.77 pr. work-year pr. staff-member or 0.24 psychological violent episodes pr. day at the centre. 11 combined physical and psychological violent episodes were identified ending up with an incidence of 0.53 violent episode pr. work-year pr. staff-member or 0.17 violent episodes at the centre pr. day. Police was called in 5(19%) of the cases. The clients were characterized by harboring deep frustrations towards the system, low self-esteem and poor communication skills. The majority of the abused staff-members experienced anxiety reactions. Only a few required sick-leave and psychological crises counseling. On the basis of the audit-panel’s recommendations clinical guidelines regarding threats and violence were developed. Conclusions: The prevalence and incidence of work related threats and violence is higher among staff-members treating substance users than in other fields both in- and outside the Health Service. There are consequences of significance for both the abused staff-member and the violent client. The results of this study quantify the extent of violence not registered in official registers. / <p>ISBN 91-7997-109-1</p>

Baggrund: Kalaallit Nunaat (Grønland) har opbygget en unik organisering af det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, hvor centralt og lokalt niveau er forbundet gennem et forebyggelsesudvalg og en forebyggelseskonsulent i hver kommune. Paarisa, Center for Folkesundhed, havde lederskabet og har udviklet en uddannelse for forebyggelseskonsulenterne.     Formål: At samle og analysere indhentede erfaringer fra arbejdet med organiseringen af det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i perioden 1996 til 2007.   Metode: Officielle dokumenter blev analyseret ved et retrospektivt, deskriptivt og eksplorativt casestudie. Semistrukturerede interviews med udvalgte nøglepersoner og anbefalinger til det fremtidige forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, som blev givet af forebyggelses-konsulenterne på et seminar i 2007, blev ligeledes inkluderet. Endelig blev der gennemført et litteraturstudie med henblik på at analysere partnerskaber som et redskab til at højne folkesundheden. Dette studie blev anvendt til triangulering af resultaterne.   Resultater: For at fremme af folkesundheden lokalt skal der arbejdes tværsektorielt og være vilje til koordinering og samarbejde. Dette kan ske ved netværksarbejde, men formelle partnerskaber anbefales. For at opnå succes, skal der desuden være forbindelse mellem centralt og lokalt niveau / Background: Kalaallit Nunaat (Greenland) has built up a unique organization of the preventive and health promotion work in which central and local level are linked through a preventive board and a consultant in each municipality. Paarisa, the Public Health Center, had the leadership and developed an education for the local consultants.   Aim: To collect and analyze acquired experiences of the process of organizing the preventive and health promotive work in the period from 1996 to 2007.   Method: Official documents were analyzed in a retrospective, descriptive and explorative case study. Semi-structured qualitative interviews with key-persons and recommendations to the future preventive and health promotion work provided by the preventive consultants at a seminar in 2007 were likewise included. A literature study was conducted in order to analyze partnerships as a tool to strengthen public health. This study was used for triangulation of the results.   Results: In order to promote public health locally, it is necessary to work cross-sectorial and have the will to coordinate and cooperate. This can be in form of networking, but formal partnerships are recommended. To achieve success, there should be connections between central and local level. / <p>ISBN 978-91-85721-91-7</p>

Livssituationer præget af mange komplekse psykosociale og helbredsmæssige problemstillinger fordrer en anden grad af tværfagligt samarbejde i social- og sundhedssektoren. En samtidig øgetfokusering på forebyggelse og sundhedsfremme har øget behovet for udvikling af kundskaber og kompetencer, som kan matche disse udfordringer. Målet med studiet er, at identificere mulige mønstre vedrørende erfaringer med udvikling af fælles kundskaber og kompetencer i tværfaglige team som arbejder forebyggende og sundhedsfremmende. Der er tale om et kvalitativt studie, som bygger på fokusgruppeinterview med deltagelse af 25professionelle fra ni team inden for social-og sundhedssektoren. Otte faggrupper var repræsenteret.Der blev anvendt en memoreret temaguide til interviewene. Grounded theory blev anvendt til dataanalyse. Studiets overordnede kernekategori blev defineret som: ”sociokulturel organisation sætter dagsordenen for udvikling af kundskaber og kompetencer”. Der fremkom yderligere tre hovedkategorier som relaterede sig til kernekategorien: ”det nødvendige professionelle fundament,”den forebyggende og sundhedsfremmende diskurs”, og ”de tavse kundskaber og kompetencer”. Konklusion: Hovedfundet i studiet viste at sociokulturel organisation har væsentlig indflydelse påtværfaglige teams muligheder for at udvikle kundskaber og kompetencer i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Skabes der ikke lærings- og refleksionsrumi praksisfællesskabernereduceres mulighederne for, at den ”tavse” kundskab sættes i spil med den eksplicitte kundskab / Situations of life characterised by numerous complex psychosocial and health problems demand another extent in interprofessional co-operation in social and health service. At the same timeincreased focus on prevention and health promotion have raised the necessity of knowledge andcompetence creation that is able to deal with these complex challenges. The aim of this study is to identify possible patterns of experience with creation of shared knowledgeand competence in interprofessional co-operation with focus on prevention and health promotion.The studyis based on qualitative interviews in focus groups and memorized theme guide was used.The analyzing process was based on grounded theory. 25 professionals represented eight occupationgroups from nine social and health service teams. The overall core categories emerge as: ”social cultural organization sets the agenda for creation of knowledge and competence”. Three additional overall categories related to the core category definedas: ”the needful professional foundation”, “the discourse of prevention and health promotion” and“the tacit knowledge and competence”. Conclusions: The overall findings pointed out the essential influence of the social culturalorganization on the possibility of the interprofessional co-operation to create shared knowledge in the prevention and health promotion. If space for learning and reflection in community of practice is not created the feasibility of meetings between tacit and explicit knowledge will be reduced / <p>ISBN 91-7997-099-0</p>