Baggrund:Hygiejne er et nyt indsatsområde, som er skrevet ind i Sundhedsaftalerne 2011-2014. Sundhedsaftalen beskriver, at der i kommunerne er stigende behov for infektionshygiejnisk rådgivning i de kommunale institutioner. Formål:Formålet med dette studie var at undersøge, beskrive og analysere, hvordan kommuner på baggrund af Sundhedsaftalen 2011-2014arbejdermed oginterntsamarbejderom udvikling af en hygiejneorganisation. Desuden var formålet at afdække om Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om hygiejne og netværksdannelsen omkring hospitalerne, havde betydning for udviklingen afhygiejneorganisation. Metode: Studiet er et kvalitativt studie,hvor det empiriske materialeblev indsamlet vedsemistrukturerede interview med medlemmer af hygiejnenetværket med hospitalet.Som analysemetode blev anvendt kvalitativ indholdsanalyse. Den teoretiske ramme for studiet er fokuseret på forskellige former for samarbejde, og styrker og svagheder ved samarbejde. Resultat:Studiet viste, at kommuner i Region Hovedstaden arbejder på forskellig vis medudvikling af en hygiejneorganisation.En afgørende faktorfor arbejdet var ledelsesforankring. Samarbejdet kompliceredes af, at kommunen blev opfattet som en stor, uoverskuelig organisation. Sundhedsaftalen, forebyggelsespakken om hygiejne og samarbejdet med hospitalet blev opfattet, som motiverende faktorer for udvikling af en hygiejneorganisation. Det blev opfattet, som en nødvendighed, at kommunen havde adgang til en hygiejnesygeplejerske, så arbejdet med hygiejne ikke kun blev baseret på interesse, men på kompetencer inden for området. Konklusion:Der er forskellige forhold, som er af afgørende betydning for samarbejde om udvikling af en kommunal hygiejneorganisation. Hygiejneorganiastionen skal være ledelsesforankret, og der skal være ledelsesgodkendte rammer for og ressourcer til arbejdet. Kommunen skal have direkte adgang til specialistviden på hygiejneområdet. / Background:Infection control isa new focus areain the intersectoral health agreements 2011-2014,which statesthat municipalities need guidance regarding infection control. Aim:The present study aimed to investigate, describe and analyze, how municipalitiesin Denmark ́s Capital Region collaborate internally while building an infection control organization. The study also aimed to determinehow hygiene suggestions from the National Board of Health and networking with hospitals affected the development of the infection control organization. Method:The empirical material of this qualitative studyincludedsemi-structured interviews with network members.Data was analyzed with qualitative content analysis. Theories supporting the study were different perspectives on collaboration. Results:The study found that municipalities in the Capital Region collaborate in different ways while developing an infection control organization. Management participationplayeda crucial role.. The municipality was considered a large confusing organization. Motivation factors included the health agreements, hygiene suggestions from the National Board of Health and networking with hospitals. Access to an infection control nurse was considered a necessary element, basing collaboration on competencies, rather than personal interest. Conclusion:Different circumstances are crucial when developing an infection control organization. Management must participate, and also must approve settings and resources. The municipality must have directaccess to expert knowledge about infection control / <p>ISBN 978-91-86739-81-2</p>

Baggrund: Patientbehandling på sygehuse sker i et højt specialiseret tempo, hvor flere patienter modtager kompliceret pleje og behandling, som ofte fortsætter i kommunerne efter udskrivelsen. Efter strukturreformen skal aftaler om infektionshygiejnisk bistand fra sygehus til kommune indskrives i sundhedsaftaler. Formål: Formålet med studiet var at udforske og analysere samarbejde på tværs af sektorer, og få en øget forståelse for fænomenet tværsektorielt samarbejde i relation til patient/borger med behov for ydelser, hvori der indgår infektionshygiejnisk bistand. Metode: Studiet er et kvalitativt multiple casestudie, hvor empirien hentes via semistrukturerede interviews. Teorigrundlaget er perspektivet på tværsektorielt samarbejde, eksempler på modeller for samarbejde, og styrker og svagheder i samarbejde. Resultat: Studiet viste, at motiverende faktorer for tværsektorielt samarbejde i praksis var: fokus på organisering og struktur i organisationerne, at arbejde sammen i netværk, bevidsthed om klare kommunikationsveje og fokus på faglighed og kompetencer i forhold til infektionshygiejne. Struktureret samarbejde mellem kommune og sygehus med oprettelse af hygiejneorganisation mellem sektorer, gav adgang til ekspertviden, tryghed hos plejepersonalet og motivere til at arbejde med infektionshygiejne som indsatsområde. Konklusion: Nosokomielle infektioner hos patienter og borgere i sektorovergange, kan sandsynligvis forebygges ved dels at tilføre viden om infektionshygiejne til personale på alle niveauer i organisationerne, og dels ved at indgå et formelt samarbejde mellem kommune og sygehus omkring etablering af en tværsektoriel hygiejneorganisation. / Background: Today, patient care in hospitals is highly specialised and undertaken at high speed. Many patients receive complex treatment and care, which often continues in the primary-care sector after the patient is discharged. Structural reform of the health care sector requires infection control measures in intersectoral health agreements. Aim: This study aimed to investigate and analyse intersectoral collaboration and gain better understanding of collaboration across health sectors in relation to the treatment and care of patients requiring treatment and care for infection control. Method: This is a qualitative, multiple-case study, wherein semi-structured interviews form the basis of the empirical knowledge. The theory underpinning the study is the perspective on intersectoral collaboration, examples of models of collaboration, and the strengths and weaknesses of collaboration. Results: The findings showed that the motivational factors for intersectoral collaboration include focus on organisational structure and organisation, collaboration through networks, awareness of the importance of clear communication, and focus on the relationship between professional competencies and infection hygiene. Structured collaboration with the establishment of an actual infection control organisation resulted in access to expert knowledge, security among personnel, and motivation to work with infection control as an area of focus. Conclusion: Patient transference of nosocomial infections from one health sector to another likely can be prevented by increasing workers’ knowledge of infection control in all sectors, and by formalised collaboration across health sectors to establish an intersectoral, infection control organization. / <p>ISBN 978-91-86739-26-3</p>