Baggrund: Antibiotikaresistente mikroorganismer er et globalt folkesundhedsproblem. Trods forebyggende indsatser ses en fortsat en markant stigningi resistensudviklingen,som er en alvorlig trussel for både nuværende og fremtidens patienter. Formål: Studiet skulle belyse hvordan læger og sygeplejersker fra de danske infektions-hygiejniske enheder oplevede og håndterede risikoen for udvikling af antibiotikaresistente mikroorganismer, og om der var behov for initiativer til at sikre bedre overensstemmelse mellem den officielle og de enkelte beslutningstageres forståelse og håndteringaf problemet. Metode: Kvalitativt design,hvor det empiriske materiale blevindsamlet ved semi-strukturerede interviewsaflæger og sygeplejersker fra infektionshygiejniske enheder. Data blev analyseret med kvalitativ indholdsanalyse. Den teoretiske ramme for studiet var ledelse, intersektorielt og tværsektorielt samarbejde, samt kvalitetsforbedring og evaluering. Resultat: Studietviser at den hidtidige indsats i Danmark ikke har været tilstrækkelig for at hindre smittespredning og udvikling af nye resistente mikroorganismer. Som årsag anføres, at man ikke i tilstrækkeligt omfang efterlever anbefalingerne til, hvad der bør indgå i et infektionskontrolprogram, såsom videreuddannelse, retningslinjer, information og undervisning, overvågning og en national antibiotikapolitik. Udmeldingen var, at der var tilstrækkeligt mange og overensstemmende nationale og internationale guidelines; der var ikke behov for flere, men derimod behov for en langt bedre implementering og information til alle involverede personalegrupper Konklusion: Der bør etableres et intersektorielt og tværsektorielt nationalt samarbejde, bl.a. med fokus på at minimere antibiotikaforbruget. Til dette kræves deltagelse af praktiserende læger, fagprofessionelle fra sundhedsvæsenet, landbruget, Fødevarestyrelsen og -ikke mindst -involvering af ledere samt relevante organisationer og ministerier / Background: Antimicrobial resistance is a serious threat to present and future patients. Despite several interventions, the increase in multidrug-resistant microorganisms is a global challenge in public health. Aim: This study describes and analyzesthe viewpoint of infection control specialists (physicians and infection control nurses) regarding the threat of antimicrobial resistance. It was also evaluated whether specialists perceive a need to improve the match between individual specialist and decision makers. Methods: Qualitative content theory was used to analyze empirical data based upon semi-structured interviews with infection control specialists. Management, inter-and cross-sector cooperation, and quality improvement and evaluationformed the theoretical framework for this thesis. Results: Interviewees reported thatDenmark’s efforts to prevent the spread of infection and the development of new resistant micro-organisms have been insufficient. The interviewees viewed current national and international guidelines as sufficient but the interviewees expressed that there is in adequate compliance withvarious elements of the infection control program, including vocational training, guidelines, information and education, monitoring, and a national antibiotic strategy. However, there is a need for more focus and emphasis on implementation and information to all involved personnel. Conclusion: Antimicrobial resistance requires greaterinter-and cross-sector cooperationin Denmark, regarding the overuse of antibiotics. This effort will require the participation of general practitioners, healthcare professionals, veterinarian specialists, as well as the involvement of leaders and relevant organizations and ministries / <p>ISBN 978-91-86739-91-1</p>

Baggrund: Patientbehandling på sygehuse sker i et højt specialiseret tempo, hvor flere patienter modtager kompliceret pleje og behandling, som ofte fortsætter i kommunerne efter udskrivelsen. Efter strukturreformen skal aftaler om infektionshygiejnisk bistand fra sygehus til kommune indskrives i sundhedsaftaler. Formål: Formålet med studiet var at udforske og analysere samarbejde på tværs af sektorer, og få en øget forståelse for fænomenet tværsektorielt samarbejde i relation til patient/borger med behov for ydelser, hvori der indgår infektionshygiejnisk bistand. Metode: Studiet er et kvalitativt multiple casestudie, hvor empirien hentes via semistrukturerede interviews. Teorigrundlaget er perspektivet på tværsektorielt samarbejde, eksempler på modeller for samarbejde, og styrker og svagheder i samarbejde. Resultat: Studiet viste, at motiverende faktorer for tværsektorielt samarbejde i praksis var: fokus på organisering og struktur i organisationerne, at arbejde sammen i netværk, bevidsthed om klare kommunikationsveje og fokus på faglighed og kompetencer i forhold til infektionshygiejne. Struktureret samarbejde mellem kommune og sygehus med oprettelse af hygiejneorganisation mellem sektorer, gav adgang til ekspertviden, tryghed hos plejepersonalet og motivere til at arbejde med infektionshygiejne som indsatsområde. Konklusion: Nosokomielle infektioner hos patienter og borgere i sektorovergange, kan sandsynligvis forebygges ved dels at tilføre viden om infektionshygiejne til personale på alle niveauer i organisationerne, og dels ved at indgå et formelt samarbejde mellem kommune og sygehus omkring etablering af en tværsektoriel hygiejneorganisation. / Background: Today, patient care in hospitals is highly specialised and undertaken at high speed. Many patients receive complex treatment and care, which often continues in the primary-care sector after the patient is discharged. Structural reform of the health care sector requires infection control measures in intersectoral health agreements. Aim: This study aimed to investigate and analyse intersectoral collaboration and gain better understanding of collaboration across health sectors in relation to the treatment and care of patients requiring treatment and care for infection control. Method: This is a qualitative, multiple-case study, wherein semi-structured interviews form the basis of the empirical knowledge. The theory underpinning the study is the perspective on intersectoral collaboration, examples of models of collaboration, and the strengths and weaknesses of collaboration. Results: The findings showed that the motivational factors for intersectoral collaboration include focus on organisational structure and organisation, collaboration through networks, awareness of the importance of clear communication, and focus on the relationship between professional competencies and infection hygiene. Structured collaboration with the establishment of an actual infection control organisation resulted in access to expert knowledge, security among personnel, and motivation to work with infection control as an area of focus. Conclusion: Patient transference of nosocomial infections from one health sector to another likely can be prevented by increasing workers’ knowledge of infection control in all sectors, and by formalised collaboration across health sectors to establish an intersectoral, infection control organization. / <p>ISBN 978-91-86739-26-3</p>