Diss. (sammanfattning) Umeå : Umeå universitet, 2007. / Findes også på Internet(pr.13.09.07). Härtill 5 uppsatser.

Diss. Uppsala : Univ., 2006.

Formål: Formålet var at beskrive variationen i ældres opfattelse af at falde, hvordan ældre håndterede fald, samt hvad der påvirkede ældres motivation til at deltage i faldforebyggende tiltag med henblik på at kunne målrette fremtidige indsatser. Metode: Der blev foretaget en kvalitativ interviewundersøgelse med 14 ældre mennesker over 65 år som efter et fald henvendte sig på en skadestue på et universitetshospital i Danmark. Fænomenografi blev anvendt som analysemetode. Resultater: Der blev dannet fem beskrivende kategorier med tilsammen 15 underkategorier. De fem kategorier var: Følelsesmæssig opfattelse af at falde; at falde har konsekvenser; tager hånd om situationen; støtte fra omgivelserne; og motivation og demotivation.Undersøgelsen viste variation i ældres opfattelse af at falde. De ældre accepterede at falde fordi de var blevet ældre. Opfattelsen var, at fald både var flovt og pinligt og havde en forklaring. Nogle ældre oplevede frygten for at falde som dominerende. De ældre opfattede ikke fald som en risikofaktor, der skulle tages hånd om, men håndterede situationen ved at begrænse deres bevægemuligheder eller ved at fravælge aktiviteter. Hvis kravene oversteg de ældres ressourcer, søgte de hjælp fra de pårørende eller den praktiserende læge. De ældre fik støtte, anerkendelse og accept til at foretage valgene af omgivelserne. De ældre blev motiveret af forhold, som autonomi, kompetence og sociale relationer og foretrak aktiviteter, der spredte glæde og nydelse og helst i sociale sammenhænge. De ældre værnede om deres identitet med at ville være medbestemmende om, hvad de deltog i, men mødte forhold i omgivelserne, som var hæmmende for deres motivation. Konklusion: Fremtidige faldforebyggende tiltag skal målrettes ældres behov og tage højde for, at der ikke er én måde men mange måder at opfatte fald på, og at ældre i høj grad selv klarer at håndtere fald, men at de valgte strategier, ikke nødvendigvis er de mest hensigtsmæssige. De ældres netværk og den praktiserende læge kan med fordel spille en aktiv rolle i forbindelse med faldforebyggelse. Ved planlægningen af faldforebyggende interventioner skal der tages hensyn til, at ældres motivation påvirkes af, i hvilken omfang programmerne understøtter de ældres behov for autonomi, kompetence og sociale relationer. / Aim: This study aimed to describe variations in elderly people’s perceptions of falling, and how they coped with falls. To target future initiatives to needs of the elderly, we also sought to determine what motivated them to participate in fall-prevention initiatives. Method: We collected data using semi-structured interviews with 14 elderly individuals (65 years +) who had contacted the emergency ward at a university hospital in Denmark. We analyzed the data using a phenomenographic approach that focused on describing varying perceptions by the elderly on the phenomenon of “falling.” Results: Five categories and 15 subcategories emerged from the interviews. The five main categories included emotional perceptions of falling; falling has consequences; handling the situation; support from the social network; motivation and demotivation. The study showed that older people’s perceptions of falling vary. Individuals accepted falling because they had become older. Falls were embarrassing and could be explained. The fear of falling was the foremost concern of some individuals. The elderly did consider falls a meaningful risk factor, but coped by restricting movements or dropping activities to prevent falls in the future. If demands exceeded resources, they asked their relatives or the GP for help. The elderly gained support, approval, and acceptance from their social network when deciding which coping strategies to use. The elderly were motivated by autonomy, competence, and relatedness and they preferred activities that increased happiness and enjoyment, preferably in a social atmosphere. The elderly protected their identity self-determining their activities, but they often encountered factors in their surroundings that restricted motivation. Conclusion: Future fall-prevention initiatives must target the needs of the elderly and consider that there are not one but many ways of perceiving falling. Further, the coping strategies that elderly individuals develop are not necessarily convenient. Social networks and the GP can play active roles in encouraging the elderly to participate in fall-prevention initiatives. When planning fall-prevention interventions, one should consider the extent to which such programs support the elderly individual’s need for autonomy, competence, and relatedness, because these factors affect motivation. / <p>ISBN 978-91-85721-70-2</p>

Ældre udgør en stigende del af befolkningen. En del ældre får funktionsnedsættelser, både på grund af de naturlige aldersforandringer og på grund af kroniske sygdomme, der ofte forstærkes med alderen. Derved øges antallet af mennesker, der får behov for hjælpemidler. Formålet med undersøgelsen var, at kortlægge forbruget af hjælpemidler hos den ældre del af befolkningen i en dansk kommune, med henblik på at undersøge om der var forskel i antal og typer af hjælpemidler hos de yngste og de ældste af befolkningen over 65 år. Data blev indsamlet via registre i kommunen og blev inddelt i aldersgrupper fra 65 – 99 år. Undersøgelsen omfattede i alt 736 personers hjælpemiddeldata. Data blev analyseret og resultatet viste, som forventet, at behovet for hjælpemidler stiger med alderen, men at forbruget ikke stiger lige meget for alle typer af hjælpemidler. Behovet for specielt ganghjælpemidler, bade-/toilethjælpemidler og inkontinenshjælpemidler stiger markant mere end andre typer af hjælpemidler. Endvidere viste undersøgelsen, at der bruges flere personlige hjælpemidler end genbrugshjælpemidler blandt de ”unge” gamle, og at det omvendte gælder for de ”gamle” ældre. Resultatet kan bruges til at forudsige den økonomiske udgift på hjælpemiddelområdet i de kommende år, samt til at give en indikation af, hvor der kan sættes ind med træningstilbud for at opnå et bedre funktionsniveau i hverdagen og dermed mindre forbrug af hjælpemidler. / The elderly in the population are increasing. Some old people get disabilyties caused by natural changes due to age and by cronical diseases, which will often increase with increasing age. Thus the number of people, who needs assistive devices, are also increasing. The purpose of the study was to investigate the consumption of assistive devices by the elderly in a Danish municipality, to see if there was any difference in the number and type of assistive devices in the younger and older part of the population passed the age of 65 years. Data were collected via files in the municipality and was then divided in groups according to age between 65-99 years of age. The investigation included all data of assistive devices from 736 persons. The data were analysed and the result showed as expected that the need of assistive devices increases with age but that the consumption does not increase equally for all types of assistive devices. The need for especially assistive devices concerning walking, bathing and problems with incontinens was increasing much more than other types of assistive devices. Furthermore the investigation showed that the younger part of the target group used more of personal assistive devices than of recycled assistive devices. The facts are reversed when concerning the oldest part of the target group. The result may be used to predict the economically expense on the field of assistive devices in the years to come, and to indicate where rehabilitation could be offered in order to get a higher level of function in daily life and thereby less use of assistive devices. / <p>ISBN 978-91-85721-05-4</p>

Demografisk udvikling peger i retning af en signifikant øgning i antallet af ældre og gamle mennesker. Dette skaber ifølge WHO en udfordring for regeringerne for at opstille en politik, der øger menneskers mulighed for at forblive aktive op i alderdommen. Opfattelsen er, at der bør være mere vægt på sundhedsfremme. Dette er en kvalitativ studie af, hvilken betydning naturen har for ældre (60+) menneskers oplevelse af velvære, og hvilket nærmiljø de foretrækker. Ved analyse af 12 semi-strukturerede interviews, viser fund, at naturens værdi er meget høj blandt informanterne, og at naturoplevelser medvirker til deres følelse af velvære. De opfatter deres nærmiljø som en del af naturen, og de foretrækker især deres have og terrasse. Et nyt fund i denne studie er, at informanterne specielt understreger lysets betydning for deres velvære. Perspektivet i studien er, at det bør overvejes at udnytte natur som en ressource i sundhedspolitik. / Demographic development points to a significant increase in elderly and old people, which according to WHO is creating challenges for governments to make policies, that increase the opportunities for people to stay active as they age. The point is that there should be more emphasis on health promotion. This is a qualitative study on what impact nature has on elderly (60+) peoples experience of well-being, and what kind of nearby environment they prefer. Analysing 12 semi-structured interviews, the findings are, that the value of nature is very high amongst the informants and that nature tributes to their well-being. To them, their nearby environment is part of nature, and they particularly prefer garden and terraces. New findings in this study are, that the informants emphasis especially how much nature’s light means to them. The perspectives of this study suggest that health policies consider nature as a resource in health promotion / <p>ISBN 91-7997-129-6</p>