<p>I denne opgave undersøger jeg engelske låneords påvirkning af sproget i danske og svenske aviser.</p><p>Jeg har undersøgt følgende: På hvilke emneområder er påvirkningen størst, hvilket af disse to sprog er mest påvirket totalt set, hvad er omfanget af mulige afløsninger, hvilke bøjninger i pluralis ubestemt form har låneordene fået i respektive sprog samt hvilket omfang har låneordene der kom ind i dansk / svensk fra engelsk før / efter 2. verdenskrig.</p><p>Låneordene (simplexord og kun substantiver) fundne i artikler er blevet delt ind efter områderne nyheder – indland, nyheder – udland, kultur, sport og reklameannoncer. Alle ord er undersøgte etymologisk.</p><p>Materialet der er brugt er 10 rigsudgaver af danske og svenske metroaviser , 5 danske og 5 svenske. Alle aviser er i elektronisk form i PDF-format.</p><p>Resultaterne viser at i begge sprog er påvirkningen mindst på nyhedsområderne (både indland og udland), videre følger områderne sport, kultur og flest låneord er fundet i reklameannoncer. I begge sprog er antallet mulige afløsninger større end antallet af ord der ikke findes afløsning for. I begge sprog får størstedelen af låneordene nationalsproglige bøjninger. Antallet låneord med engelsk bøjning er højest i svensk. I dansk er der større frihed og brug af begge bøjningsformer. Mere end 50 % af de fundne låneord kom ind i sprogene efter 2. verdenskrig.</p>

I denne opgave undersøger jeg engelske låneords påvirkning af sproget i danske og svenske aviser. Jeg har undersøgt følgende: På hvilke emneområder er påvirkningen størst, hvilket af disse to sprog er mest påvirket totalt set, hvad er omfanget af mulige afløsninger, hvilke bøjninger i pluralis ubestemt form har låneordene fået i respektive sprog samt hvilket omfang har låneordene der kom ind i dansk / svensk fra engelsk før / efter 2. verdenskrig. Låneordene (simplexord og kun substantiver) fundne i artikler er blevet delt ind efter områderne nyheder – indland, nyheder – udland, kultur, sport og reklameannoncer. Alle ord er undersøgte etymologisk. Materialet der er brugt er 10 rigsudgaver af danske og svenske metroaviser , 5 danske og 5 svenske. Alle aviser er i elektronisk form i PDF-format. Resultaterne viser at i begge sprog er påvirkningen mindst på nyhedsområderne (både indland og udland), videre følger områderne sport, kultur og flest låneord er fundet i reklameannoncer. I begge sprog er antallet mulige afløsninger større end antallet af ord der ikke findes afløsning for. I begge sprog får størstedelen af låneordene nationalsproglige bøjninger. Antallet låneord med engelsk bøjning er højest i svensk. I dansk er der større frihed og brug af begge bøjningsformer. Mere end 50 % af de fundne låneord kom ind i sprogene efter 2. verdenskrig.

Den här magisteruppsatsen består av en partiell översättning från japanska till svenska av IMAMURA Natsukos bok Kvinnan i den lila kjolen samt en översättningskommentar med fokus på kulturspecifika kategorier uttryckt i det japanska språket som egocentriciteten och andra kulturspecifika element i den japanska texten, de beskrivande onomatope (onomatopoetiska och mimetiska uttryck), och de västerländska låneordens förskjutningar (shifts) i en översättning. Dessa kategorier kan upplevas som svåra att översätta mellan två språk som ligger långt ifrån varandra. De teoretiska ramarna för uppsatsen lägger tyngdpunkten på riktningsekvivalens (directional equivalence), ett begrepp myntat av Anthony Pym, med fokus på likhet (similarities) i översättningen (Chesterman 1996), tillsammans med den etiska utgångspunkten representationell rättvisa (representational justice), beskrivet av Liu Yameng (2007). De utgör basen för översättningsmetoden och blir ledljus i översättningsval för översättning mellan språk i periferin av varandra. / This essay consists of a partial translation of IMAMURA Natsuko’s book The Woman In The Purple Skirt from Japanese to Swedish, together with a translation commentary focusing on egocentricity and other culture-specific concepts in Japanese texts, the descriptive onomatope (onomatopoetic and mimetic expressions) and the shifts in loanwords from western languages when translated. These categories are prone to cause issues when translating between languages so far removed from each other. The theoretical framework in this essay concentrates on directional equivalence, an expression coined by Anthony Pym, focusing on similarities in translations (Chesterman 1996) together with the ethical starting point representational justice as described by Liu Yameng (2007). These form the base for the translation method and serve as guiding lights in the choices made when translating between languages peripheral to each other.