Im Rahmen dieser Arbeit wird ein Modell entwickelt, welches auf Basis von länderübergreifenden Forderungs- und Verbindlichkeitsstrukturen die internationale Vernetzung der Banken abbildet. Die Analyse offenbart, dass systemische Risiken im Allgemeinen von wenigen Instituten ausgehen. Zudem wird aufgezeigt, dass solche Risiken vornehmlich in Banken aus Volkwirtschaften auftreten, in denen die Finanzindustrie eine exponierte Stellung einnimmt. Auf der anderen Seite sind die Institute aus diesen Ökonomien auch überproportional anfällig gegenüber systemischen Schocks und somit erhöhten Ansteckungsgefahren ausgesetzt. Systemische Risiken gehen nicht nur von Großbanken aus, sondern auch der Ausfall mittelgroßer oder gar kleiner Institute kann erhebliche Konsequenzen für das Gesamtsystem nach sich ziehen. Darüber hinaus ist ersichtlich, dass höhere systemische Risiken von Banken ausgehen, die einen hohen Verflechtungsgrad innerhalb des Bankensystems haben. Die potentiellen Schäden für das Gesamtsystem sind umso höher, je mehr signifikante Geschäftsbeziehungen eine Bank zu anderen Banken aufweist. Systemische Risiken können nicht grundsätzlich innerhalb eines nationalen Bankensystems isoliert werden, denn ein Großteil der Folgeausfälle erfolgt länderübergreifend. Die Analyse bringt zudem zu Tage, dass seit dem Jahr 2006 systemische Risiken im Allgemeinen zurückgingen. In der vorliegenden Arbeit werden zunächst regulatorische Instrumente zur Reduzierung systemischer Risiken für alle Banken vorgestellt. Es lässt sich konstatieren, dass Eigenkapitalerhöhungen die Widerstands- und Verlustabsorptionsfähigkeit der Banken maßgeblich stärken würden. Auch können durch geeignete Großkreditvorschriften Risiken für das Gesamtsystem reduziert werden. Um das System entscheidend zu stabilisieren, müssten diese Instrumente allerdings erheblich von den aktuellen Bestimmungen abweichen. Die Untersuchungen zeigen, dass eine Eigenkapitalausstattung der Banken von 12% der risikoungewichteten Bilanz (Leverage Ratio) oder Großkreditvorschriften für Exposures zu einzelnen Gegenparteien von höchstens 18% des haftenden Eigenkapitals maßgeblich zu einer adäquaten bzw. notwendigen Finanzmarktstabilität beitragen können. Diese Arbeit befasst sich ferner mit möglichen regulatorischen Ansätzen zur Reduzierung systemischer Risiken speziell für systemrelevante Banken. Eine mögliche regulatorische Alternative könnte eine Kombination sowohl höherer Eigenkapitalvorschriften als auch verschärfter Großkreditvorschriften darstellen. Durch eine Leverage Ratio von mindestens 9% für nicht-systemrelevante Institute und eine höhere Quote von 11% für systemrelevante Banken, kombiniert mit einem maximalen Exposure zwischen zwei Vertragsparteien von 23% sowie zu systemrelevanten Banken von maximal 18%, ließe sich das systemische Risiko im Bankensystem entscheidend senken. / For this paper, a model has been educed, depicting the international network of banks on the basis of transnational receivable and liability structures. The analysis reveals that systemic risk originates from few institutions only. In addition, it is demonstrated that those risks mainly occur in banks of economies having a financial industry that occupies a prominent position. On the other hand, financial institutions within those economies are disproportionately vulnerable to systemic shocks and thus have increased risk of infection. Systemic risks can not only spring from major banks, but even the failure of medium-sized or small institutions may have substantial consequences for the entire system. Moreover, it is evident that higher systemic risks are caused by banks that have a large degree of entanglement within the banking system. The more significant the relations of a certain bank are to other banks, the greater the potential damage is for the entire system. Systemic risks cannot always be isolated within a national banking system. The analysis also brings to light that systemic risk has decreased in general since 2006. First, in this work some regulatory instruments to reduce systemic risk for all banks are derived. It can be stated that capital increases is an appropriate tool to strengthen the resistance and loss absorption capacity of banks considerably. A reduction of risk can also be achieved by suitable large exposures regimes. In order to stabilize the system sufficiently, these instruments should however be substantially different from the current regulations. The investigations show that a capital adequacy of banks from 12% of riskunweighted balance (leverage ratio) as well as large exposures restrictions to individual counterparties by less than 18% of the liable capital can contribute significantly to achieve adequate and necessary financial stability. This work also deals with possible regulatory approaches that are cut out for systemically important banks in particular. A possible regulatory alternative could be a combination of both higher capital requirements and stricter large exposures regime. A leverage ratio of at least 9% for non-systemically important institutions and a higher rate of 11% for systemically important banks is advisable. That should be combined with a maximum exposure between two parties of 23% as well as exposures to systemically important banks by at most 18%. Altogether those measures would lead to a vast reduction of systemic risk in the banking system.

Zugl. Kurzfassung von: Bonn, Univ., Habil.-Schr., 2002 u.d.T.: Pohl-Patalong, Uta: Ortsgemeinde und übergemeindliche Arbeit im Konflikt

Thesis (doctoral)--Universität, Mannheim, 2005. / Includes bibliographical references (p. 186-207).

Bakgrund Den nu gällande kursplanen för Hem- och konsumentkunskap enligt Lgr11 ersatte 2011 den tidigare kursplanen enligt Lpo94, vilket innebar stora förändringar. Kännedom om de sakfrågor och begrepp och beslut som var centrala vid tillkomsten av kursplanen kan bidra till en bättre förståelse för dess utformning och innehåll.   Syfte Syftet med studien är att undersöka vilka sakfrågor, begrepp och beslut som har varit centrala i organisationen vid revideringsprocessen av kursplanen i Hem- och konsumentkunskap enligt Lgr11  Metod Kvalitativa intervjuer genomfördes med fyra personer som ingick i revideringsorganisationen SKOLA2011 vid framtagandet av Kursplanen för Hem- och konsumentkunskap enligt Lgr11. Dessa genomfördes med hjälp av en semistrukturerad frågeguide. Intervjuerna spelades in, transkriberades och analyserades med kvalitativ innehållsanalys. Resultat Sex huvudkategorier identifierades. Från resultatet går det att utröna en generell trend vad gäller sakfrågornas natur. Många sakfrågor på ämnesarbetsgruppsnivå i organisationen är kopplade till själva ämnet samt begreppen kunskap i handling/handens kunskap. Sett till organisationen som helhet verkar dock en stor del av sakfrågorna vara kopplade till strukturreformen och dess övergripande mål med ökad tydlighet. Revideringsarbetet har även präglats av en snäv tidsram samt relativt stark politisk styrning. Den nuvarande strukturen på kursplaner är mindre lämplig för processämnen. De sakfrågor som vållat kontrovers kan sägas vara en horisontell målkonflikt och kan kopplas till strukturreformen. Den helomvändning revisionen medförde innebar ett väldigt stort och komplicerat arbete. Slutsats Strukturreformen satte starka ramar och en stor prägel på revideringsarbetet. Reformarbetet påverkades även av snäva tidsramar samt en relativt stark politisk styrning. En framtida revidering bör ges större tidsramar, vilket kräver en större politisk konsensus kring skolfrågor och läroplansutformning. Den nuvarande strukturen på kursplaner är mindre lämplig för processämnen vilket bör beaktas vid framtida revideringar. Framtida revideringar bör även eventuellt ske i mindre steg samt byggas underifrån på beprövad erfarenhet.

Baggrund: Sammenhæng i sundhedsvæsenets aktiviteter er et aktuelt fokusområde. Den danske strukturreform af 2007 tilsigtede, udover at videre udvikle et demokratisk styret offentligt sundhedsvæsen, at skabe sammenhæng, effektivitet og kvalitet i sundhedsvæsenet. Denne undersøgelse ser nærmere på begrebet sammenhæng. Formål: Belyse fænomenet sammenhæng i genoptræning i relation til rygsygdom og i relation til strukturreformen. Metode: Undersøgelsen rummer kvalitative gruppeinterviews af patienter og sundhedsprofessionelle og en modificeret fænomenologisk analysemodel. Teorigrundlaget er tre forskellige perspektiveringer; et sundhedsplanlæggende-, et subjekt- og et integrationsperspektiv. Resultater: Sammenhæng i genoptræning er når udgangspunktet for genoptræningen er en klar diagnose, når genoptræningen subjekt orienteres, når ræsonnementer vedrørende ressourcer tænkes ind i genoptræningen og når den faglige kapacitet udnyttes maximalt. Konklusion: En klar diagnose er helt central for sammenhængen både for patienter og terapeuter. Strukturreformen har forandret rammerne og ansvarsfordelingen for genoptræning, men har ikke i sig selv forbedret sammenhængen. Sammenhæng kan relateres til evalueringsmodellen indeholdende struktur, proces og resultat. / Background: Cohesiveness in health care activities is a current topic. The Danish structural reform of 2007 intended to create coherence, efficiency and quality in health care and to further the development of Denmark´s democratically run public health care system. Purpose: This study aimed to look more closely at the phenomenon of cohesive rehabilitation in relation to the structural reform, particularly regarding low back pain. Method: The investigation used group interviews with patients and health professionals, and a modified fenomenological model of analyses. Its theory is based on three different perspectives: a health planning perspective, a particular subject perspective and an integration perspective. Results: Cohesive rehabilitation exists when the basis for rehabilitation includes an evident diagnosis, subject orientated, considerations of resources, and completely exploited professional knowledge. Conclusion: An evident diagnose is a crucial aspect of cohesive rehabilitation for both patients and health professionals. Although reform changed the settings and responsibilities of rehabilitation it did not increase cohesiveness. Cohesiveness can be related to the model of evaluation including structure, process and outcome. / <p>ISBN 978-91-86739-04-1</p>

Zugl.: Wien, Univ., Diss., 2001

Zugl.: Regensburg, Universiẗat, Diss., 2008.

Thesis (doctoral)--Universität Jena, 2006. / Includes bibliographical references (p. 267-283).

Baggrund: Patientbehandling på sygehuse sker i et højt specialiseret tempo, hvor flere patienter modtager kompliceret pleje og behandling, som ofte fortsætter i kommunerne efter udskrivelsen. Efter strukturreformen skal aftaler om infektionshygiejnisk bistand fra sygehus til kommune indskrives i sundhedsaftaler. Formål: Formålet med studiet var at udforske og analysere samarbejde på tværs af sektorer, og få en øget forståelse for fænomenet tværsektorielt samarbejde i relation til patient/borger med behov for ydelser, hvori der indgår infektionshygiejnisk bistand. Metode: Studiet er et kvalitativt multiple casestudie, hvor empirien hentes via semistrukturerede interviews. Teorigrundlaget er perspektivet på tværsektorielt samarbejde, eksempler på modeller for samarbejde, og styrker og svagheder i samarbejde. Resultat: Studiet viste, at motiverende faktorer for tværsektorielt samarbejde i praksis var: fokus på organisering og struktur i organisationerne, at arbejde sammen i netværk, bevidsthed om klare kommunikationsveje og fokus på faglighed og kompetencer i forhold til infektionshygiejne. Struktureret samarbejde mellem kommune og sygehus med oprettelse af hygiejneorganisation mellem sektorer, gav adgang til ekspertviden, tryghed hos plejepersonalet og motivere til at arbejde med infektionshygiejne som indsatsområde. Konklusion: Nosokomielle infektioner hos patienter og borgere i sektorovergange, kan sandsynligvis forebygges ved dels at tilføre viden om infektionshygiejne til personale på alle niveauer i organisationerne, og dels ved at indgå et formelt samarbejde mellem kommune og sygehus omkring etablering af en tværsektoriel hygiejneorganisation. / Background: Today, patient care in hospitals is highly specialised and undertaken at high speed. Many patients receive complex treatment and care, which often continues in the primary-care sector after the patient is discharged. Structural reform of the health care sector requires infection control measures in intersectoral health agreements. Aim: This study aimed to investigate and analyse intersectoral collaboration and gain better understanding of collaboration across health sectors in relation to the treatment and care of patients requiring treatment and care for infection control. Method: This is a qualitative, multiple-case study, wherein semi-structured interviews form the basis of the empirical knowledge. The theory underpinning the study is the perspective on intersectoral collaboration, examples of models of collaboration, and the strengths and weaknesses of collaboration. Results: The findings showed that the motivational factors for intersectoral collaboration include focus on organisational structure and organisation, collaboration through networks, awareness of the importance of clear communication, and focus on the relationship between professional competencies and infection hygiene. Structured collaboration with the establishment of an actual infection control organisation resulted in access to expert knowledge, security among personnel, and motivation to work with infection control as an area of focus. Conclusion: Patient transference of nosocomial infections from one health sector to another likely can be prevented by increasing workers’ knowledge of infection control in all sectors, and by formalised collaboration across health sectors to establish an intersectoral, infection control organization. / <p>ISBN 978-91-86739-26-3</p>

Thesis (doctoral)--Universität, Tübingen, 2007/2008. / Includes bibliographical references.