• Refine Query
  • Source
  • Publication year
  • to
  • Language
  • 10
  • 4
  • 1
  • 1
  • Tagged with
  • 16
  • 13
  • 8
  • 7
  • 7
  • 6
  • 6
  • 6
  • 6
  • 5
  • 5
  • 5
  • 4
  • 4
  • 3
  • About
  • The Global ETD Search service is a free service for researchers to find electronic theses and dissertations. This service is provided by the Networked Digital Library of Theses and Dissertations.
    Our metadata is collected from universities around the world. If you manage a university/consortium/country archive and want to be added, details can be found on the NDLTD website.
1

Botulinumtoxin in der Therapie der spastischen Bewegungsstörung im Kindesalter

Sutarski, Paula 06 January 2016 (has links) (PDF)
In der Therapie der spastischen Bewegungsstörung im Kindesalter findet ein multimodales Behandlungskonzept Anwendung. In den vergangenen Jahren hat sich mit der Anwendung von Botulinumtoxin ein neuartiges Behandlungskonzept etabliert, welches sich durch eine hohe Effizienz, geringe Nebenwirkungen und Sicherheit auszeichnet. Die vorliegende Arbeit hat sich die Analyse der Botulinumtoxinbehandlung in der Universitätskinderklinik Leipzig unter Zuhilfenahme retrospektiver Daten zur Aufgabe gemacht. Ergänzend wurde eine Befragung der Eltern hinsichtlich Lebensqualität der Kinder, Behandlungszufriedenheit und Effizienz der Therapie vorgenommen. Betrachtet wurden alle Kinder welche zwischen 1999 und 2011 eine Therapie mit Botox® zur Therapie der spastischen Bewegungsstörung erhielten. Die durchschnittliche Behandlungsanzahl lag bei 5,8 Sitzungen in einem Abstand von 7,4 Monaten. Die Dosierung in MU/kg/Körpergewicht änderte sich über den Behandlungszeitraum nicht signifikant(p<0,05). Es wurden durchschnittlich 6,4 Muskeln mit einem deutlichen Fokus auf der unteren Extremität behandelt. Eine signifikante Verbesserung von Parametern der gesundheitsbezogenen Lebensqualität konnte ausgemacht werden. Dabei ist die Verbesserung des allgemeinen Gesundheitszustandes, die Teilnahme an Schule und Physiotherapie, sowie die selbstständige Fortbewegung zu nennen. Auch eine Verbesserung des Vitalität der Kinder hin zu größerer Energiegeladenheit und geringerer Erschöpfung, sowie signifikant weniger Entmutigung und Traurigkeit konnte dokumentiert werden. Es wurde ein signifikant geringerer Pflegeaufwand seitens der Eltern angegeben. Die positive Bewertung von Behandlungserfolg (82,5%) und Therapiezufriedenheit (87,5%) stützt weiterhin der Erfolg der Behandlung. Durch die vorliegende Arbeit konnte neben der Evaluation der Therapieparameter auch eine Qualitätsanalyse hinsichtlich Patientenzufriedenheit und subjektivem Wirkerfolg vorgenommen werden.
2

Botulinumtoxin in der Therapie der spastischen Bewegungsstörung im Kindesalter: Eine Analyse der Universitätskinderklinik zu Leipzig unter Einbeziehung eines Elternfragebogens

Sutarski, Paula 19 March 2014 (has links)
In der Therapie der spastischen Bewegungsstörung im Kindesalter findet ein multimodales Behandlungskonzept Anwendung. In den vergangenen Jahren hat sich mit der Anwendung von Botulinumtoxin ein neuartiges Behandlungskonzept etabliert, welches sich durch eine hohe Effizienz, geringe Nebenwirkungen und Sicherheit auszeichnet. Die vorliegende Arbeit hat sich die Analyse der Botulinumtoxinbehandlung in der Universitätskinderklinik Leipzig unter Zuhilfenahme retrospektiver Daten zur Aufgabe gemacht. Ergänzend wurde eine Befragung der Eltern hinsichtlich Lebensqualität der Kinder, Behandlungszufriedenheit und Effizienz der Therapie vorgenommen. Betrachtet wurden alle Kinder welche zwischen 1999 und 2011 eine Therapie mit Botox® zur Therapie der spastischen Bewegungsstörung erhielten. Die durchschnittliche Behandlungsanzahl lag bei 5,8 Sitzungen in einem Abstand von 7,4 Monaten. Die Dosierung in MU/kg/Körpergewicht änderte sich über den Behandlungszeitraum nicht signifikant(p<0,05). Es wurden durchschnittlich 6,4 Muskeln mit einem deutlichen Fokus auf der unteren Extremität behandelt. Eine signifikante Verbesserung von Parametern der gesundheitsbezogenen Lebensqualität konnte ausgemacht werden. Dabei ist die Verbesserung des allgemeinen Gesundheitszustandes, die Teilnahme an Schule und Physiotherapie, sowie die selbstständige Fortbewegung zu nennen. Auch eine Verbesserung des Vitalität der Kinder hin zu größerer Energiegeladenheit und geringerer Erschöpfung, sowie signifikant weniger Entmutigung und Traurigkeit konnte dokumentiert werden. Es wurde ein signifikant geringerer Pflegeaufwand seitens der Eltern angegeben. Die positive Bewertung von Behandlungserfolg (82,5%) und Therapiezufriedenheit (87,5%) stützt weiterhin der Erfolg der Behandlung. Durch die vorliegende Arbeit konnte neben der Evaluation der Therapieparameter auch eine Qualitätsanalyse hinsichtlich Patientenzufriedenheit und subjektivem Wirkerfolg vorgenommen werden.
3

”Det klickar i mitt öra…” Objektiv tinnitus orsakad av palatal myoklonus : En forskningsöversikt / ”My ears are clicking…” Objective tinnitus from palatal myoclonus- A meta synthesis

Arancibia, Elisabeth, Eriksson, Emma January 2013 (has links)
Bakgrund: Tinnitus är idag vanligt förekommande och kan klassificeras som antingen subjektiv eller objektiv. Subjektiv tinnitus hörs endast av den drabbade individen, medan objektiv tinnitus kommer från verkliga ljud som kan mätas eller höras av andra. Palatal myoklonus innebär muskelryckningar i palatala muskler och räknas bland muskulära orsaker till objektiv tinnitus. Syfte: Syftet med denna studie är att belysa objektiv tinnitus orsakad av essentiell palatal myoklonus med avseende på symptombild, diagnostik samt behandling och utfall. Metod: En forskningsöversikt har genomförts för att besvara studiens syfte. Resultat: Resultatet visar att symptombilden vid essentiell palatal myoklonus främst är objektiv klickande tinnitus, vilken i vissa fall varit mycket svår för individen att hantera och i majoriteten av fallen haft en negativ inverkan på de drabbade individernas livskvalitet. De diagnostiska metoder som används är i många fall mätningar som görs i syfte att utesluta påverkan från andra organ, i synnerhet någon form av neurologisk patologi. Nasal endoskopi, audiologiska utredningar och magnetkameraröntgen är några av de mätmetoder som använts för att ställa korrekt diagnos. Bland behandlingsmetoder nämns främst injektion av botulinumtoxin A i muskler kring mjuka gommen samt farmakologiska behandlingsmetoder, men även ett par mer sällsynta behandlingsmetoder beskrivs såsom radiofrekvensablation av palatala muskler och kirurgisk blockering av örontrumpeten. Slutsats: En tidig, korrekt diagnos för den drabbade individen är angelägen då denna objektiva tinnitus kan vara enormt påfrestande. Det föreligger ett behov av kontrollerade studier på ett större antal individer för att fastställa reproducerbarheten i de behandlingsmetoder som idag finns att tillgå.
4

Ist die Kombination aus seriellem Casting und einer nachfolgenden Botulinumtoxin-Therapie bei der Behandlung einer spastischen Tonuserhöhung der Flexoren des Handgelenks und der Finger einer alleinigen Botulinumtoxin-Therapie überlegen?

Naupold, Katrin Andrea 05 April 2024 (has links)
No description available.
5

Zur Therapie der Hypersalivation mit Botulinumtoxin Typ A - Eine retrospektive Analyse / Therapy of Hypersalivation with Botulinumtoxin type A - A retrospective Analysis

Tscherner, Ulrike 12 January 2006 (has links)
Wir untersuchten die Wirkung von Botulinumtoxin Typ A auf die Sekretion der Speicheldrüsen an 33 an Hypersalivation leidenden Patienten. Die Speicheldrüsen werden sowohl durch sympatische als auch parasympathische Nervenfasern innerviert. Eine selektive und reversible Blockade der parasympathischen Erregung kann mittels Botulinumtoxin erfolgen. Nach intraglandulärer Applikation des Neurotoxins konnten wir an Hand regelmäßig entnommener Speichelproben den Einfluss von Botulinumtoxin Typ A auf die Speichelinhaltsstoffe nachvollziehen. Bei 78 % der Patienten konnte eine Reduktion der Speichelsekretion nachgewiesen werden. Durchschnittlich hielt die Speichelreduktion über 3,3 Monate an. Nur 5 von 33 Patienten berichteten uns von kurzzeitigen unerwünschten Wirkungen. Somit stellt Botulinumtoxin Typ A eine wenig invasive, schmerz- und nebenwirkungsarme Alternative zu bisher genutzten Therapiemöglichkeiten der Hypersalivation dar.
6

Botulinumtoxin A als mögliche therapeutische Option zur Behandlung der allergischen und idiopathischen Rhinitis - Ergebnisse einer randomisierten, doppelblinden, placebokontrollierten Studie / Botulinum toxin type A as a therapeutic option in the treatment of allergic and idiopathic rhinitis - results of a randomised, double-blinded, placebocontrolled study

Junghans, Katharina 03 March 2010 (has links)
No description available.
7

Ist die Kombination aus seriellem Casting und einer nachfolgenden Botulinumtoxin-Therapie bei der Behandlung einer spastischen Tonuserhöhung der Flexoren des Handgelenks und der Finger einer alleinigen Botulinumtoxin-Therapie überlegen?

Naupold, Katrin Andrea 04 April 2024 (has links)
No description available.
8

Retrospektive Analyse über die Therapie mit Botulinumtoxin bei verschiedenen Dysphagieformen am Beispiel des oberen und unteren Ösophagussphinkters / Retrospective analysis of the therapy with botulinumtoxin on different modes of dysphagia using the example of the upper and lower esophageal sphincter

Bartsch, Katharina 15 December 2009 (has links)
No description available.
9

Botulinumtoxin-Typ A - eine Therapieoption bei überaktiven und nicht-neurogenen Blasenentleerungsstörungen (retrospektive Datenanalyse) / Botulinum toxin type A - a treatment option for overactive and non-neurogenic detrusor overactivity (retrospective study)

Zachert, Katharina 10 January 2010 (has links)
No description available.
10

Forældres oplevelse af effekt af Botulinumtoxin type A til børn med spastisk cerebral parese / Parent Evaluation of Efficacy of Botulinum Toxin A in Children with Cerebral Palsy

Buus, Lise January 2008 (has links)
Formål: At undersøge, hvordan forældre til børn med spastisk cerebral pare­se (CP) oplevede effekt af behandling med Botulinumtoxin type A (BTX) på deres barns funktioner. Metode og materiale: Der blev anvendt triangulering af metode, kilder og observatører. Den kvali­ta­tive del bestod af to fokusgruppeinterview af eksperter og tre forælderinterview. Analyseme­toden var indholdsanalyse. Den kvantitative del bestod af en spørgeskemaundersøgelse til forældre til børn behandlet med BTX på Hillerød Hospital. Spørgeskemaer blev sendt til begge forældre til 47 børn. Resultat: Fokusgruppeinterviewene gav indblik i, at der i spørgeskemaet skulle spørges detaljeret til alle funktioner i barnets hverdag fra BTX blev tilbudt til efter endt effekt af BTX-behandling. Forældreinterviewene viste, at to af tre forældre ville tage imod et nyt tilbud om BTX-behandling; at ventetid på BTX-dagen var uacceptabel lang; at arbejdsgange på BTX-dagen burde optimeres, så de passede til handicappede børn. Spørgeskemaet blev returneret af 41 forældre til ialt 30 børn (to – 17 år). Børnene var behandlet med BTX på Hillerød Hospital i perioden 2004-2007. Af de 41 forældre var der 12 fædre og 29 mødre. Størst effekt af BTX oplevede forældrene på nedsættelse af barnets spasticitet. To tredjedele af de børn, som kunne gå før BTX behandling, fik forbedret gang. Derud­over sås effekt i nye måder at bevæge sig på. Toogtyve af 41 forældre så den effekt af BTX, som de havde fået stillet i udsigt. Størst effekt af BTX sås indenfor tre til seks måneder. Virkningen af BTX for det enkelte barn var forskellig fra behandling til behandling med en dalende tendens. Studiet viste, at forældre og børn blev godt mødt og blev hørt på børneafdelin­gen, var trygge ved persona­let, og oplevede BTX-dagen som god. Ventetid og et manglende måltid mad efter BTX var et stort pro­blem. Der sås ingen forskel i fædres og mødres opfattelse af sundhedsydel­ser til børn med CP. Nationale retningslinier for behandling med BTX ef­terspørges. Konklusion: Majoriteten af forældre ville tage mod et nyt tilbud om behandling med BTX. De væ­sentligste begrundelser var, at forældrene havde set god effekt af behandlingen, eller at de håbede på en effekt. Et mindretal af forældre ville ikke tage imod et nyt tilbud om behandling med BTX, fordi de enten ikke havde set effekt af behandlingen, eller fordi de oplevede mange strabadser for et meget lille udbytte. Praksis omkring BTX dagen bør udvikles og forbedres i forhold til handicappede børn / This study aimed to assess how parents of children with spastic Cerebral Palsy (CP) evaluated the efficacy of Botulinum Toxin A (BTX) treatment on their child. Method: Triangulation of measurement processes, i.e., qualitative assessment including two focus group interviews with experts and three interviews with parents; quantitative assessment involving questionnaires send to parents of 47 children treated with BTX at Hilleroed Hospital. The qualitative data were analysed using content analysis. Results: Focus group interviews indicated that questionnaires should seek detailed information about the daily activities of children undergoing BTX treatment, beginning treatment initiation and continuing until BTX effect declined. Parent interviews showed that two out of three would allow another BTX injection; waiting time on treatment day was too long; and hospital routines should be optimized to meet the needs of disabled children. Forty-one parents (12 fathers and 29 mothers) completed the questionnaire. The study included 30 children receiving BTX between 2004 and 2007. Parents described the best effect of BTX as reduced spasticity. Walking ability improved in 67% of children who could walk before treatment, and improved motor skills provided new ways of moving. Twenty-two parents believed that BTX treatment fulfilled doctors’ expectations. Maximum BTX effect occurred after three to six months. Effects differed with each treatment, mostly on a declining scale. Parents felt very welcome in the children’s ward and also felt that the staff listened to them; their overall assessment of treatment day experience was good. Major concerns included waiting time and a missing meal following treatment. Views of healthcare services for children with CP did not differ between fathers and mothers. The study indicates that development of national guidelines for BTX treatment will be highly recommended. Conclusion: The majority of parents agreed to repeat BTX injections, mainly because outcome was positive or met their expectations. A minority would refuse future BTX treatment, primarily due to lack of effect or because of significant problems for small benefit. Optimizing hospital routines on treatment day would help disabled children navigate BTX treatment more successfully / <p>ISBN 978-91-85721-52-8</p>

Page generated in 0.0535 seconds