Ph.d.-afhandling, Universitetet i Agder, Kristiansand, 2007. / I publikationen fejlagtigt ISSN0809-7682. Delvis optryk af artikler. Med litteraturhenvisninger.

Baggrund:Hygiejne er et nyt indsatsområde, som er skrevet ind i Sundhedsaftalerne 2011-2014. Sundhedsaftalen beskriver, at der i kommunerne er stigende behov for infektionshygiejnisk rådgivning i de kommunale institutioner. Formål:Formålet med dette studie var at undersøge, beskrive og analysere, hvordan kommuner på baggrund af Sundhedsaftalen 2011-2014arbejdermed oginterntsamarbejderom udvikling af en hygiejneorganisation. Desuden var formålet at afdække om Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om hygiejne og netværksdannelsen omkring hospitalerne, havde betydning for udviklingen afhygiejneorganisation. Metode: Studiet er et kvalitativt studie,hvor det empiriske materialeblev indsamlet vedsemistrukturerede interview med medlemmer af hygiejnenetværket med hospitalet.Som analysemetode blev anvendt kvalitativ indholdsanalyse. Den teoretiske ramme for studiet er fokuseret på forskellige former for samarbejde, og styrker og svagheder ved samarbejde. Resultat:Studiet viste, at kommuner i Region Hovedstaden arbejder på forskellig vis medudvikling af en hygiejneorganisation.En afgørende faktorfor arbejdet var ledelsesforankring. Samarbejdet kompliceredes af, at kommunen blev opfattet som en stor, uoverskuelig organisation. Sundhedsaftalen, forebyggelsespakken om hygiejne og samarbejdet med hospitalet blev opfattet, som motiverende faktorer for udvikling af en hygiejneorganisation. Det blev opfattet, som en nødvendighed, at kommunen havde adgang til en hygiejnesygeplejerske, så arbejdet med hygiejne ikke kun blev baseret på interesse, men på kompetencer inden for området. Konklusion:Der er forskellige forhold, som er af afgørende betydning for samarbejde om udvikling af en kommunal hygiejneorganisation. Hygiejneorganiastionen skal være ledelsesforankret, og der skal være ledelsesgodkendte rammer for og ressourcer til arbejdet. Kommunen skal have direkte adgang til specialistviden på hygiejneområdet. / Background:Infection control isa new focus areain the intersectoral health agreements 2011-2014,which statesthat municipalities need guidance regarding infection control. Aim:The present study aimed to investigate, describe and analyze, how municipalitiesin Denmark ́s Capital Region collaborate internally while building an infection control organization. The study also aimed to determinehow hygiene suggestions from the National Board of Health and networking with hospitals affected the development of the infection control organization. Method:The empirical material of this qualitative studyincludedsemi-structured interviews with network members.Data was analyzed with qualitative content analysis. Theories supporting the study were different perspectives on collaboration. Results:The study found that municipalities in the Capital Region collaborate in different ways while developing an infection control organization. Management participationplayeda crucial role.. The municipality was considered a large confusing organization. Motivation factors included the health agreements, hygiene suggestions from the National Board of Health and networking with hospitals. Access to an infection control nurse was considered a necessary element, basing collaboration on competencies, rather than personal interest. Conclusion:Different circumstances are crucial when developing an infection control organization. Management must participate, and also must approve settings and resources. The municipality must have directaccess to expert knowledge about infection control / <p>ISBN 978-91-86739-81-2</p>

Formål: Dette studie havde til formål at få kundskab om køkkenmedarbejdernes oplevelse af og erfaringer med økologiomlægning i deres køkkener. Desuden var formålet at få indsigt i medarbejdernes oplevelse af undervisningens betydning i forhold til samarbejde og omlægningsningsprocessen. Metode: Der blev indsamlete valueringsskemaer med åbne svarmuligheder udfyldt af 327 kursusdeltagere, samt 50 lederevalueringer ligeledes med åbne besvarelser. Besvarelserne blev behandlet og analyseret med udgangspunkt i kvalitativ indholdsanalyse. Resultat: Studiet viste at medarbejderneoplever økologiomlægning, som en kompleks proces, der kræver ændringer af vaner og praksis. Samsyn blev nævnt somet væsentligt element, herunder en fælles målsætningpå medarbejdernes arbejdsplads, hvor økologien indgår,som en del af arbejdspladsens øvrige mål. Medarbejderneskal kunne se formåletmed økologien,både i relationtil eget køkken/arbejdeog gerne i en større helhed, ligesom de bør inddrages i processen. Samarbejde og kommunikation er gennemgående elementer i processen og bør understøttes. Bæredygtighed og sundhed nævntes, som motivation for hovedparten af medarbejderne. Viden og værktøjer er vigtige for at medarbejderne oplever håndterbarhed i forhold til processen, hvorfor medarbejdernes handlekompetencer og oplevede handlerum børstyrkes. Det gælder også i forhold til de strukturelle rammer,deropleves som udfordringeri forhold til økologiomlægning.Om økologiomlægning ses som mulighed eller udfordring, synes i en hvis grad at afhængeaf individet. Samlet synes undervisningen athave rustet medarbejderne i forhold til,og med bevidstgørelse om processen, men kan dog ikke stå alene, men der peges på behovet for en tydelig og opbakkende ledelse. Konklusion: Studiet viser,at medarbejderne er blevet styrket gennem undervisningsforløbet i forhold til incitament, viden og værktøjer omkring økologiomlægning. Økologien børvære et tydeligt fælles målsætning, som indgår i organisations øvrige mål. Det bør ses som løbende proces, som kontinuerligt skal styrkes blandt andet gennem viden samt opbakning fra en tydelig ledelse. Samtidig er der behov for at udfordre de eksisterende strukturelle rammer for at give større råderum / Aim: In this study,we aimed to learn how kitchen professionals perceiveand experience the transition to organic food. We also aimed to understand how employees view training in relation to collaboration and the transition process. Method: Participants attended a six-daycourse (two time three days) in organic food transition. The course was funded by governmental funds to promote organic food in public kitchens through training. After finished course the course participants (n=327) and leaders (n=50) completed evaluationforms comprising openended answers. All data was examined using qualitative content analysis. Result: Our participants described organic transition as a complex process that requires changesin habits and practice. Participants also mentioned the necessity of perceiving the organic food transition as a commongoal. Our data also shows that employees must be able to link the purpose of transitioning to organic food with their work and how it relates to the larger goal. Although most participants were motivated by sustainability and health issues, they reported that knowledge and instruments contribute importantly to making the process manageable. Participants expressed a need for their action competence and perceived action competency tobe strengthened. This was also mentioned in relation to structural framework, including economy, which were experienced as challenging in relation to the transition. If employees perceive transition as challenging or as opportunity for development likely will depend on the individual. Overall, the course seemed to prepare employees and increase awareness in relation to the process, but employees also expressed a need for a distinct and supportive leadership. Conclusion: We show here that training strengthens employees’ incentive, knowledge, and transitional instruments about the transition. Organic food must provide aclear and common goal that fits in to the overarching goal of the organization. This ongoing process requires continuous learning and distinct leadership support, as well as willingness to challenge the existing structural framework and gain increased latitude in the kitchens. / <p>ISBN 978-91-86739-90-4</p>

Baggrund: Antibiotikaresistente mikroorganismer er et globalt folkesundhedsproblem. Trods forebyggende indsatser ses en fortsat en markant stigningi resistensudviklingen,som er en alvorlig trussel for både nuværende og fremtidens patienter. Formål: Studiet skulle belyse hvordan læger og sygeplejersker fra de danske infektions-hygiejniske enheder oplevede og håndterede risikoen for udvikling af antibiotikaresistente mikroorganismer, og om der var behov for initiativer til at sikre bedre overensstemmelse mellem den officielle og de enkelte beslutningstageres forståelse og håndteringaf problemet. Metode: Kvalitativt design,hvor det empiriske materiale blevindsamlet ved semi-strukturerede interviewsaflæger og sygeplejersker fra infektionshygiejniske enheder. Data blev analyseret med kvalitativ indholdsanalyse. Den teoretiske ramme for studiet var ledelse, intersektorielt og tværsektorielt samarbejde, samt kvalitetsforbedring og evaluering. Resultat: Studietviser at den hidtidige indsats i Danmark ikke har været tilstrækkelig for at hindre smittespredning og udvikling af nye resistente mikroorganismer. Som årsag anføres, at man ikke i tilstrækkeligt omfang efterlever anbefalingerne til, hvad der bør indgå i et infektionskontrolprogram, såsom videreuddannelse, retningslinjer, information og undervisning, overvågning og en national antibiotikapolitik. Udmeldingen var, at der var tilstrækkeligt mange og overensstemmende nationale og internationale guidelines; der var ikke behov for flere, men derimod behov for en langt bedre implementering og information til alle involverede personalegrupper Konklusion: Der bør etableres et intersektorielt og tværsektorielt nationalt samarbejde, bl.a. med fokus på at minimere antibiotikaforbruget. Til dette kræves deltagelse af praktiserende læger, fagprofessionelle fra sundhedsvæsenet, landbruget, Fødevarestyrelsen og -ikke mindst -involvering af ledere samt relevante organisationer og ministerier / Background: Antimicrobial resistance is a serious threat to present and future patients. Despite several interventions, the increase in multidrug-resistant microorganisms is a global challenge in public health. Aim: This study describes and analyzesthe viewpoint of infection control specialists (physicians and infection control nurses) regarding the threat of antimicrobial resistance. It was also evaluated whether specialists perceive a need to improve the match between individual specialist and decision makers. Methods: Qualitative content theory was used to analyze empirical data based upon semi-structured interviews with infection control specialists. Management, inter-and cross-sector cooperation, and quality improvement and evaluationformed the theoretical framework for this thesis. Results: Interviewees reported thatDenmark’s efforts to prevent the spread of infection and the development of new resistant micro-organisms have been insufficient. The interviewees viewed current national and international guidelines as sufficient but the interviewees expressed that there is in adequate compliance withvarious elements of the infection control program, including vocational training, guidelines, information and education, monitoring, and a national antibiotic strategy. However, there is a need for more focus and emphasis on implementation and information to all involved personnel. Conclusion: Antimicrobial resistance requires greaterinter-and cross-sector cooperationin Denmark, regarding the overuse of antibiotics. This effort will require the participation of general practitioners, healthcare professionals, veterinarian specialists, as well as the involvement of leaders and relevant organizations and ministries / <p>ISBN 978-91-86739-91-1</p>

Baggrund: Patientbehandling på sygehuse sker i et højt specialiseret tempo, hvor flere patienter modtager kompliceret pleje og behandling, som ofte fortsætter i kommunerne efter udskrivelsen. Efter strukturreformen skal aftaler om infektionshygiejnisk bistand fra sygehus til kommune indskrives i sundhedsaftaler. Formål: Formålet med studiet var at udforske og analysere samarbejde på tværs af sektorer, og få en øget forståelse for fænomenet tværsektorielt samarbejde i relation til patient/borger med behov for ydelser, hvori der indgår infektionshygiejnisk bistand. Metode: Studiet er et kvalitativt multiple casestudie, hvor empirien hentes via semistrukturerede interviews. Teorigrundlaget er perspektivet på tværsektorielt samarbejde, eksempler på modeller for samarbejde, og styrker og svagheder i samarbejde. Resultat: Studiet viste, at motiverende faktorer for tværsektorielt samarbejde i praksis var: fokus på organisering og struktur i organisationerne, at arbejde sammen i netværk, bevidsthed om klare kommunikationsveje og fokus på faglighed og kompetencer i forhold til infektionshygiejne. Struktureret samarbejde mellem kommune og sygehus med oprettelse af hygiejneorganisation mellem sektorer, gav adgang til ekspertviden, tryghed hos plejepersonalet og motivere til at arbejde med infektionshygiejne som indsatsområde. Konklusion: Nosokomielle infektioner hos patienter og borgere i sektorovergange, kan sandsynligvis forebygges ved dels at tilføre viden om infektionshygiejne til personale på alle niveauer i organisationerne, og dels ved at indgå et formelt samarbejde mellem kommune og sygehus omkring etablering af en tværsektoriel hygiejneorganisation. / Background: Today, patient care in hospitals is highly specialised and undertaken at high speed. Many patients receive complex treatment and care, which often continues in the primary-care sector after the patient is discharged. Structural reform of the health care sector requires infection control measures in intersectoral health agreements. Aim: This study aimed to investigate and analyse intersectoral collaboration and gain better understanding of collaboration across health sectors in relation to the treatment and care of patients requiring treatment and care for infection control. Method: This is a qualitative, multiple-case study, wherein semi-structured interviews form the basis of the empirical knowledge. The theory underpinning the study is the perspective on intersectoral collaboration, examples of models of collaboration, and the strengths and weaknesses of collaboration. Results: The findings showed that the motivational factors for intersectoral collaboration include focus on organisational structure and organisation, collaboration through networks, awareness of the importance of clear communication, and focus on the relationship between professional competencies and infection hygiene. Structured collaboration with the establishment of an actual infection control organisation resulted in access to expert knowledge, security among personnel, and motivation to work with infection control as an area of focus. Conclusion: Patient transference of nosocomial infections from one health sector to another likely can be prevented by increasing workers’ knowledge of infection control in all sectors, and by formalised collaboration across health sectors to establish an intersectoral, infection control organization. / <p>ISBN 978-91-86739-26-3</p>

The concept of disability adjusted life years (DALY) came forward in the early 1990’s to be used as a measurement of the burden of disease. The DALY combines the burden with regard to premature death and years lived with a disease. Much criticism has been raised since then with regard to e.g. ethics. This thesis focuses on the lack of contextual aspects of the DALY-concept because the measurement has a universal standard for all diseases in all countries. One aim of the study is to describe how regional and cultural context influence the view of disability and therefore contradicts with the underlying approaches of the DALY-concept. The regional and cultural differences are illustrated by examples like paraple-gia. Published burden of disease studies are examined for contextual considerations. The conclusion of the analysis is that regional and cultural issues are not taken into ac-count when using the DALY-approach of health assessments in public health. The second aim of the study is to discuss who should value the life of disabled. Follow-ing the transition of health, different views of fair health have developed and the need of health care. Underlying this assessment is an implicit valuation of disabilities among lay-people and health care professionals. If one uses DALY as a general measurement for the burden of disease and prioritising resources for disabled it is discussed who should be involved in the calculation of disability weights and a model for the collabo-ration is described. The conclusion is that lay people must be involved in a facilitated process. Overall the thesis show that the development of DALY is a serious attempt to give a simple tool for understanding and prioritise the complex challenges in public health. At present, an agenda for development of contextual DALY’s is needed. / Begrebet Disability Adjusted Life Years (DALY) kom frem i starten af 1990’erne som et redskab til at måle sygdomsbyrde. DALY kombinerer sygdomsbyrden med hensyn til for tidlig død og år levet med handicap. Megen kritik af DALY er rejst fx i forhold til etiske aspekter. Denne opgave fokuserer på manglen på kontekst i DALY-konceptet fordi instrumentet anvender en universel standard for alle sygdomme på tværs af lande. Ét formål med opgaven er at beskrive hvorledes regionale og kulturelle sammenhænge influerer synet på handicap og dermed er i modstrid med de bagvedliggende antagelser i DALY-konceptet. De regionale og kulturelle forskelle er illustreret ved eksempler som paraplegi. Publicerede sygdomsbyrde studier gennemgås i sammenhæng med regionale eller kulturelle overvejelser. Analysen konklusion er, at regionale og kulturelle hensyn ikke indarbejdet i DALY tilgangen. Det andet formål med opgaven er at diskutere, hvem skal vurdere handicappedes liv. Som følge af udviklingen af befolkningernes sundhedstilstand har opfattelse af helbred og adgang til sundhedsvæsenet ændret sig. I bedømmelsen heraf ligger en implicit vurdering af handicap bland såvel lægfolk som sundhedsprofessionelle. Hvis man anvender DALY som generelt mål for sygdomsbyrden og prioriterer på baggrund heraf, så diskuteres hvem der skal deltage i værdisætningen af vægtene, der indgår i beregningerne. En model for samarbejde omkring vægtene beskrives. Konklusionen er, at lægfolk bør involveres i processen med støtte af udefra kommende konsulenter. Overordnet viser opgaven, at udviklingen af DALY er et seriøst tiltag på et simpelt værktøj til at forstå og prioritere komplekse udfordringer i folkesundheden. For indeværende er der behov for en dagsorden for videreudviklingen af kontekstrelateret DALYs. / <p>ISBN 91-7997-155-5</p>

Livssituationer præget af mange komplekse psykosociale og helbredsmæssige problemstillinger fordrer en anden grad af tværfagligt samarbejde i social- og sundhedssektoren. En samtidig øgetfokusering på forebyggelse og sundhedsfremme har øget behovet for udvikling af kundskaber og kompetencer, som kan matche disse udfordringer. Målet med studiet er, at identificere mulige mønstre vedrørende erfaringer med udvikling af fælles kundskaber og kompetencer i tværfaglige team som arbejder forebyggende og sundhedsfremmende. Der er tale om et kvalitativt studie, som bygger på fokusgruppeinterview med deltagelse af 25professionelle fra ni team inden for social-og sundhedssektoren. Otte faggrupper var repræsenteret.Der blev anvendt en memoreret temaguide til interviewene. Grounded theory blev anvendt til dataanalyse. Studiets overordnede kernekategori blev defineret som: ”sociokulturel organisation sætter dagsordenen for udvikling af kundskaber og kompetencer”. Der fremkom yderligere tre hovedkategorier som relaterede sig til kernekategorien: ”det nødvendige professionelle fundament,”den forebyggende og sundhedsfremmende diskurs”, og ”de tavse kundskaber og kompetencer”. Konklusion: Hovedfundet i studiet viste at sociokulturel organisation har væsentlig indflydelse påtværfaglige teams muligheder for at udvikle kundskaber og kompetencer i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Skabes der ikke lærings- og refleksionsrumi praksisfællesskabernereduceres mulighederne for, at den ”tavse” kundskab sættes i spil med den eksplicitte kundskab / Situations of life characterised by numerous complex psychosocial and health problems demand another extent in interprofessional co-operation in social and health service. At the same timeincreased focus on prevention and health promotion have raised the necessity of knowledge andcompetence creation that is able to deal with these complex challenges. The aim of this study is to identify possible patterns of experience with creation of shared knowledgeand competence in interprofessional co-operation with focus on prevention and health promotion.The studyis based on qualitative interviews in focus groups and memorized theme guide was used.The analyzing process was based on grounded theory. 25 professionals represented eight occupationgroups from nine social and health service teams. The overall core categories emerge as: ”social cultural organization sets the agenda for creation of knowledge and competence”. Three additional overall categories related to the core category definedas: ”the needful professional foundation”, “the discourse of prevention and health promotion” and“the tacit knowledge and competence”. Conclusions: The overall findings pointed out the essential influence of the social culturalorganization on the possibility of the interprofessional co-operation to create shared knowledge in the prevention and health promotion. If space for learning and reflection in community of practice is not created the feasibility of meetings between tacit and explicit knowledge will be reduced / <p>ISBN 91-7997-099-0</p>

Formålet: Psykiatriens udvikling er konstant præget af ønsket om effektive behandlings-metoder. Etablering af ACT (Assertive Community Treatment) -er skabt i erkendelse af, at psykiatrien i hospitalerne ikke i tilstrækkelig grad har evnet at helbrede. Med afsæt i de kronisk psykisk syge, vil dette MPH arbejde fokusere på denne gruppes sundhedstilstand, ved at studere arbejdsmetoden ACT. En arbejdsmetode som sundheds-og socialvæsenet i stigende grad accepterer som organisation og funktion til forebyggelse og sundhedsfremme. Der er i de sindslidendes liv brug for en arbejdsmodel, hvor en kompetent hjælper kan støtte den sindslidende i at begribe hverdagen, så der dannes et meningsfuldt grundlag for at håndtere livet. Formålet med studiet er, at få mere viden om, hvordan de danske ACT teams fungerer i en hektisk hverdag. Modellen har i udlandet vist, at have god effekt på reduktion af kompleksitet og sikre en bedre sammenhæng i det psykiatriske arbejde. Studiet er ligeledes en efterprøvning af, om der arbejdes modeltrofast overfor ACT i Danmark. Metode: Studiet belyser ACT interventionen ved hjælp af en struktureret elektronisk spørgeundersøgelse og efterfølgende kvalitativ indholdsanalyse. Efterfølgende fravalg af størstedelen af den indsamlede kvantitative data, grundet lav svarprocent. Resultat: I undersøgelsen deltog 72 respondenter fordelt på 31 respondenter fra Region Hovedstaden (43 %),12 respondenter fra Region Sjælland (17%), 11 respondenter fra Region Syddanmark (15 %), 2 respondenter fra Region Midtjylland (3%) og endelig 16 respondenter fra Region Nordjylland (22%). Antal ACT teams i Danmark er fordelt med 33 teams i Region Hovedstaden, et team i Region Sjælland, otte teams i Region Syddanmark, 11 teams i Region Midtjylland og endelig fire teams i Region Nordjylland. Danske ACT teams arbejder anderledes og med en anden sammensætning / funktion end den oprindelige model fra USA. ACT har vist sin funktionsdygtighed gennem mere end de sidste 10 år i Danmark. ACT teams indtænker salutogenitet i sin arbejdsform og fokuserer på ressourcer og på at forbedre sundhedstilstanden. ACT er opsøgende og assertivt i sin kontakt til klienterne. Konklusion: ACT har med sit indtog i Danmark vist,at tilgodese et behov hos både klienter, den arbejdende psykiatri og samfundet. Psykiatrien skal behandle klienterne, der hvor de er – i deres eget liv. Med tilbud som er tilgængelige, sammenhængende og meningsfulde for den enkeltes vej mod et godt liv uden eller på trods af sygdom. Arbejdsmetoden er effektiv i reduktion af sundhedsfaglig og socialfaglig kompleksitet og teammedlemmerne udtrykker stor arbejdstilfredshed ved metoden. Teammedlemmerne i danske ACT-teams evner at arbejde i teams. Det tværfaglige samarbejde opleves meningsfuldt og håndterbart. ACT arbejdet er attraktivt og kan rekruttere kompetente medlemmer. Kvaliteten af de ydelser som ACT teams leverer, inkluderer forebyggelse, pleje, behandling, rehabilitering samt en øget oplevelse af tilgængelighed, koordination, kontinuitet og reduktion af kompleksitet. De danske ACT teams er ikke modeltro mod ACT –men tilpasset danske forhold og begrænsninger. ACT team har ikke fuldstændig myndighedsfunktion. ACT som model er under udvikling og tillempes mere og mere i en dansk kontekst / Background: Inpsychiatry, development is characterized by a desire for efficient treatment. Establishment of Assertive Community Treatment (ACT) was created in recognition that psychiatric hospitals have not adequately been able to restore health. Based on the chronic mentally ill, this study focused on the Outreach Psychosis Team by studying the working method ACT. Health and social services are increasingly willing to accept ACT as an organized and functional method for prevention and health promotion. Mentally ill people need a working model in which a competent assistant can support the patient in comprehending everyday life and form a meaningful basis for dealing with life. Aim: This study aimed to gain more knowledge about how ACT teams in Denmark operate in a hectic schedule, and determine whether teams adhere to the ACT model. Method: The study highlighted ACT intervention using a structured electronic survey and subsequent qualitative content analysis. However, most of the collected quantitative data was rejected due to a low response rate . Results:The study included 72 respondents, 31 working in Region Hovedstaden, 12 in Region Sjælland 11 in Region Syddanmark, 2 in Region Midtjylland, and 16 in Region Nordjylland. ACT teams in Denmark include 33 teams in Region Hovedstaden, 1 in Region Sjælland, 8 in Region Syddanmark, 11 in Region Midtjylland, and 4 in Region Nordjylland. The teams work differently and with a different composition and function than the original US model, but they have proven their functionality for more than 10 years. ACT includes salutogenesis in its working methods, and focuses on resources and on improving health. Moreover, ACT is proactive and assertive in dealing with clients. Conclusion: Psychiatry must treat clients wherever they are intheir own lives with offers that are available, consistent, and meaningful to each person on his way to a good life without or in spite of illness. ACT in Denmark has shown that it considers the needs of both clients (i.e., working psychiatry and society), and the working method efficiently reduces the complexity of health care and social work. Team members appreciate the working method. Members of Danish ACT teams are capable of working in teams, and they experience interdisciplinary collaboration as meaningful and manageable. Because working in an ACT team is attractive, it is possible to recruit competent members. Services provided by ACT teams include prevention, care, treatment, rehabilitation, an increased sense of accessibility, coordination and continuity, and decreased complexity. The Danish ACT teams do not strictly adhere to the original ACT model, but rather have adapted to Danish conditions and limitations. Abroad, ACT reduces complexity and ensures greater consistency in mental health work. They do not have complete authority. Currently, ACT is being developed and adjusted to a Danish context / <p>ISBN 978-91-982280-3-6</p>

Den här uppsatsen avser undersöka hur Försvarsmaktens roll inom den civila krisberedskapen uppfattas av de civila aktörerna som ingår i krisberedskapsorganisationen (kommuner, landsting, bevakningsansvariga myndigheter, samt länsstyrelser) samt vilken formell roll Försvarsmakten ska spela, utifrån hur myndigheten styrts politiskt genom undersökning av Försvarsbeslutet 2015 samt efterföljande regleringsbrev och direktiv, under perioden 2015 - 2017. Uppsatsen avser endast undersöka Försvarsmaktens stöd till civila (icke-beväpnade) insatser, och således är ex. stöd till Polisen i samband med terrorismbekämpning inte undersökt. / This bachelor thesis examines the role of the Swedish Armed Forces (SAF) in civilian crisis management. The Swedish crisis management system is based upon the principle of responsibility (Ansvarsprincipen), which means that an actor responsible for a certain function of society during a normal state also is responsible for maintaining this function during disturbance or crisis. This gives each actor a clear role to plays in times of crisis. The SAF has no clear peacetime role within the frame of national defense except for maintaining readiness to face an armed assault or violation of Swedish territory by foreign powers. The SAF is also supposed to give support to other parts of society when needed, but this support is to be given within already existing abilities and resources. The task is also non-dimensional, which means the SAF is not expected to organize itself primarily for this task.  The analysis will focus only on the role of the SAF, and not on the roles of other actors within civilian crisis management, and only on unarmed operations. A consequence of this demarcation is that the SAF's role within anti-terrorist operations will be left out. Demarcation in time is the period of 2015 - 2017.